Sociale viceværter løser hver dag opgaver, der sjældent har enkle svar. Hvordan håndterer man situationer, hvor hensynet til en beboer kolliderer med andre interesser? Hvad gør man, når de samme få beboere fylder uforholdsmæssigt meget, og når man oplever, at systemerne ikke altid virker? På netværksmødet delte vi erfaringer, undersøgte dilemmaer og satte fokus på, hvordan man kan bevare både fagligheden, engagementet og arbejdsglæden i rollen som social vicevært.

Når hjælpen skaber dilemmaer

Formiddagens første drøftelse satte fokus på de dilemmaer, der kan opstå, når den sociale vicevært befinder sig mellem beboerens behov, boligorganisationens interesser og de forskellige kommunale aktører. Spørgsmålene kredsede blandt andet om, hvem man er loyal overfor, hvornår man er beboerens ambassadør, hvordan uenighed med samarbejdspartnere håndteres, og hvad man gør, når ens faglige vurdering ikke bliver hørt.

Et gennemgående tema i drøftelserne var samarbejdet med kommunen, både når samarbejdet fungerer, og når det er vanskeligt. Den sociale vicevært fungerer ofte som brobygger, ikke alene mellem beboeren og kommunen, men også mellem forskellige dele af kommunen. Arbejdet kan dermed være med til at skabe forbindelser mellem aktører og forvaltninger, der ellers ikke nødvendigvis arbejder tæt sammen.

Det gav samtidig anledning til et mere grundlæggende spørgsmål: Findes der egentlig situationer i den sociale viceværts arbejde, hvor kommunen ikke også har en opgave eller rolle? Spørgsmålet peger på, hvor tæt den sociale viceværts funktion er vævet sammen med de kommunale indsatser, men også på de gråzoner, der kan opstå omkring ansvar og opgavefordeling.

Når de få fylder meget

Den anden drøftelse handlede om de relativt få beboere med komplekse problemstillinger, som kan komme til at fylde meget i arbejdet. Dagsordenen satte fokus på balancen mellem engagement og belastning, oplevelsen af afmagt, professionelle grænser og situationer, hvor den sociale vicevært ikke selv kan løse problemet.

Også her blev relationen til kommunen central. Når en beboer har komplekse problemer og flere aktører omkring sig, kan den sociale vicevært få en vigtig funktion i at skabe sammenhæng mellem forskellige indsatser. Men drøftelserne pegede samtidig på udfordringen ved, at man som social vicevært kan komme til at stå med problemer, som man ikke selv har redskaber eller myndighed til at løse.

En særlig udfordring er den lukkede dør. Selv når både den sociale vicevært og kommunen er klar til at tilbyde støtte, er hjælpen afhængig af, at beboeren ønsker eller magter at tage imod den. Hvis døren ikke bliver åbnet, bliver grænserne for, hvad den sociale vicevært og andre aktører kan gøre, meget konkrete. Det rejser både faglige og menneskelige dilemmaer om, hvor længe man skal blive ved, hvad man gør, når hjælpen ikke kan nå frem, og hvordan man samtidig passer på sig selv og fastholder professionelle grænser.

Endeligt var der flere der drøftede de arbejdsmiljømæssige udfordringer og den forskel, der er i hvor meget støtte, der er at hente i ens organisation – hvor nogle står helt alene med det, mens andre har adgang til supervision og krisepsykolog.

Sociale viceværter: Roller og funktioner i praksis

Eftermiddagen blev faciliteret af Trine Brinkmann og Julie Rahbæk Møller fra Københavns Professionshøjskole og tog udgangspunkt i en nyopstartet undersøgelse af den sociale viceværtsfunktion. Undersøgelsen skal blandt andet skabe viden om, hvilke komponenter funktionen består af, hvad der er fælles på tværs af forskellige organisatoriske og lokale kontekster, og hvilke kompetencer der er centrale i arbejdet.

Undersøgelsen kombinerer en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt sociale viceværter med kvalitativt feltarbejde i seks caseområder samt interviews med sociale viceværter, beboere og centrale samarbejdspartnere.

Workshoppen tog afsæt i deltagernes egne erfaringer med dilemmaer i arbejdet. Først arbejdede deltagerne individuelt med situationer eller forløb, der havde været særligt dilemmafyldte, både eksempler hvor man var usikker på udfaldet, og eksempler hvor man oplevede at være lykkedes med håndteringen. Herefter blev erfaringerne drøftet i grupper, inden udvalgte situationer blev taget op til fælles refleksion i plenum.

Afslutningsvis bidrog deltagerne med opmærksomhedspunkter, som kan være relevante i det videre undersøgelsesarbejde med sociale viceværters arbejdsopgaver, funktioner og roller.

På tværs af dagen tegnede der sig dermed et billede af den sociale vicevært som en funktion, der både skal kunne skabe relation til beboeren, bygge bro mellem forskellige systemer og aktører og samtidig navigere i grænserne for eget ansvar og egne handlemuligheder. Netop spændingsfeltet mellem at hjælpe, koordinere og kende grænsen for, hvad man selv kan løse, gik igen i både formiddagens drøftelser og eftermiddagens workshop.