Trivsel

Sociale viceværter løser hver dag opgaver, der sjældent har enkle svar. Hvordan håndterer man situationer, hvor hensynet til en beboer kolliderer med andre interesser? Hvad gør man, når de samme få beboere fylder uforholdsmæssigt meget, og når man oplever, at systemerne ikke altid virker? På netværksmødet delte vi erfaringer, undersøgte dilemmaer og satte fokus på, hvordan man kan bevare både fagligheden, engagementet og arbejdsglæden i rollen som social vicevært.

Trivsel er et centralt omdrejningspunkt i indsatserne, men hvad betyder det egentlig i praksis – og hvordan styrker det arbejdet med de unge? På dagen dykker vi ned i begrebet med afsæt i ny viden og erfaringer fra feltet. Vi sætter fokus på, hvordan trivsel kan være afsæt stærkere relationer og samtidig blive en vigtig nøgle i forankringen af indsatsen – både fagligt og strategisk.

Hvordan er balancen mellem indholdet i den sociale indsats og beboernes behov - og hvornår skal man rykke på det? Hvordan får vi beboerne videre på en god måde og hvad gør man, hvis det er svært at finde boliger der matcher behovet? Hvad er udslusningsboliger og kunne de have en rolle i forankringen af startboligen?

Hvordan påvirker søvn os og hvilken betydning kan det have i samarbejdet med de unge? Hvordan kan vi understøtte gode søvnmønstre og hvor langt skal man gå? Det var nogle af de spørgsmål, vi tog fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskab om startboliger i Aabenraa d. 19. marts

Hvordan kan man understøtte vejen til beskæftigelse ved at tage afsæt i det, der fylder i folks liv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskab om beskæftigelse til netværksmøde hos den boligsociale helhedsplan i Silkeborg.

Vi har tidligere snakket om, hvordan vi oplever vores samarbejdspartnere og de potentialer, der kunne være, hvis vores samarbejde blev styrket. Denne gang vender vi pilen den anden vej og sætter spot på, hvordan andre ser på den boligsociale vicevært. Vi får hjælp af en lokal inspektør og en ejendomsfunktionær til dette, der stiller op til spørgsmål, og samtidigt giver deres oplevelse af det boligsociale på godt og ondt.
Det giver anledning til at spørge os selv om, hvor balancen er i det gode samarbejde? Kan vi komme til at ligne hinanden for meget eller distancerer vi os for meget fra boligorganisationens primære virke?
Endeligt vender vi blikket mod beboerne og deres behov - matcher deres ønsker og behov det opdrag vi har med os?

Skolemistrivsel er et komplekst fænomen, der kan være vanskeligt både at måle på, tale om og intervenere i. Mistrivsel handler om komplekse udfordringer knyttet til blandt andet ensomhed, mobning og skoleglæde. Noget af det, som desuden kan få betydning, er børns tidlige negative erfaringer, deres relationer til kammerater og lærere samt deres oplevelse af at lykkes både fagligt og socialt. Mange af disse forhold overskrider skolen i både tid og rum, da trivslen i skolerne også påvirkes af, hvad der foregår for eksempel i hjemmet og i fritidslivet.

Hvad er et sundhedstjek af et alment lejemål og hvad er rammerne egentlig for en social rengøring? Hvilket potentiale ligger der i et godt samarbejde mellem det boligsociale og driften i en boligorganisation og hvordan kan man styrke samarbejdet? Det og meget mere tog vi en snak om, da vi mødtes d. 30. april 2024 hos BL Kbh. i netværket for sociale viceværter.

Negativ social kontrol har ikke alene stor politisk bevågenhed, det er også en problemstilling, som man i stigende grad har en særskilt opmærksomhed på i de boligsociale helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden.

Indsatsen mod hjemløshed er blevet ændret ved en ny lov, der trådte i kraft den 1. oktober 2023. Nu får kommunerne flere penge til at finde boliger til hjemløse tidligere i et støtteforløb. Kommunerne står derfor over for nogle nye vilkår på indsatsen mod hjemløshed. 

For mange børn og unge er det i dag en daglig kamp at komme i skole, og stadig flere udvikler et bekymrende skolefravær, som kan sætte langvarige spor. Skolefravær er stærkt belastende både for det barn, som ikke kan komme i skole, for barnets familie og for klassefællesskabet, ligesom det kan udfordre samarbejdet mellem skole og hjem, der ofte har forskellige perspektiver på både årsager og mulige løsninger. 

I de udsatte boligområder står flere børn og unge uden for foreningslivet. Men hvorfor eksisterer denne ulighed i deltagelse? Hvilke strukturelle barrierer og udfordringer møder børnene i deres hverdag som kan udgøre en hindring for deres vej ind i fritidsfællesskaberne? Og hvordan kan man arbejde med rammerne i foreningerne og med at skabe den nødvendige støtte og hjælp rundt om barnet, så der bliver plads til børn med andre forudsætninger?

I udsatte boligområder er færre beboere aktive i lokale fritidstilbud sammenlignet med landsgennemsnittet. Desuden deltager skoleelever fra sårbare boligområder markant mindre i idrætsaktiviteter i foreningsregi sammenlignet med elever på samme klassetrin i hele landet.

Der er i dag ca. 42.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. En betydelig del af disse unge bor i boligområder, der betegnes som udsatte. Ser man alene på uddannelse, er det hver fjerde ung mellem 18 og 29 år i udsatte boligområder, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt de unge i befolkningen generelt. Det er en markant og vedvarende ulighed til trods for, at der over tid er sket en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til at øge børn og unges livschancer.

Sammenspillet mellem det kommunale og civilsamfundet er essentielt, hvis vi skal lykkes med at flere kommer i beskæftigelse, er en af pointerne fra Reformkommissionens arbejde. Vi hørte bl.a. om samarbejdet mellem den boligsociale indsats og den kommunale beskæftigelsesindsats, da vi besøgte BoligSocialt Hus i Odense.

Hvordan møder vi beboerne og hvordan kan vi arbejde med møderammerne, så de tilgodeser de intentioner, der er med mødet? Hvilken værdi har Startboliger set fra en boligdirektørs perspektiv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskaber om Startboliger i Hobro d. 4. oktober 2023

Det boligsociale felt er sammensat af mange forskellige fagligheder, men hvordan bringer vi hver især vores faglige baggrund og erfaringer i spil i samspillet med andre? Hvad er ensomhed for en størrelse, og hvordan kan vi have en opmærksomhed på det i vores arbejde? Det var nogle af de spørgsmål vi stillede hinanden, da de sociale viceværter mødtes d. 5. september i Vejle.

Der foregår i disse år en historisk stor genhusningsindsats fra omdannelsesområderne på baggrund af Parallelsamfundsaftalen fra 2018.  Mange af de berørte beboere skal genhuses permanent, og en del skal fraflytte deres boligområde, som hidtil har dannet ramme om deres hverdag. 

I denne erfaringsopsamling kan du læse om konkrete og praksisnære erfaringer med, hvordan medarbejdere arbejder med at forebygge negativ social kontrol blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund som hindring for deres vej i beskæftigelse.

Vidensbladet stiller skarpt på, hvordan kommuner kan indgå i tværsektorielt samarbejde og lave indsatser i bydele med sociale udfordringer.

Hvordan kan startboliger have en forebyggende effekt ift. hjemløshed? Hvem har man særligt held med at støtte i at få en god start på voksenlivet - og hvilke udfordringer fylder mest? Det og meget mere drøftede vi, da netværket om startboliger mødtes i Aarhus d. 8. marts 2023!

Hvordan kan man som boligorganisation samarbejde med kommunens opsøgende team? Hvordan kan man arbejde understøttende med beboere, der har et alkohol- eller stofmisbrug? Det blev vi klogere på, da vi besøgte den boligsociale indsats i Sønderborg.

I arbejdet i de boligsociale indsatser møder vi mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet eller måske slet ikke har stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet. Vi tog en snak om, hvordan man kan gribe dette arbejde an og styrke vejen til beskæftigelse for disse mennesker. 

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Hvordan kan man som social vicevært understøtte arbejdet med klagesager og hvornår starter og slutter arbejdet? Kan vi tage det sociale arbejde mere ud i det offentlige rum og hvad skal vi være opmærksom på, hvis vi gør det? Hvordan navigerer man i samspillet med beboer, når man har flere forskellige roller og hvilken betydning har tydelighed omkring ens rolle ift. det relationelle arbejde? Det tog vi en snak om, da vi var i Ribe til netværksmøde for sociale viceværter

Vi havde de unges trivsel på dagsordenen til dette netværksmøde for netværket for startboliger - og ikke mindst, hvordan vores arbejde kan fremme trivslen hos de unge, samt hvilken betydning det kan have for de unges liv.

Hvordan kan man samarbejde med lokale foreninger og fællesskaber med henblik på at integrere flere af lokalområdets udsatte beboere? Hvordan prioriterer man sine ressourcer ift. at understøtte beboeraktiviteter? Hvilke metoder virker godt til at styrke beboeres deltagelse og engagement? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte den boligsociale indsats i Viby J til netværksmøde for sociale viceværter den 21. april 2022.

Vi mødtes online til et åbent sparringsmøde, hvor der forinden mødet var muligt at indsende cases/emner til sparring. På mødet kom vi bl.a. omkring de unge vi ikke er i kontakt med, mulddyr og samtykkeloven.

Hvordan skaber man gode rammer for samarbejde med pårørende til startboligbeboere? Hvilke muligheder har man for at skabe et godt grundlag for startboligbeboeren, når de flytter ud? 

Hvilken værdi har det opsøgende arbejde og hvordan kan man gå til opgaven? Hvor langt skal man gå for at hjælpe en beboer og hvornår slipper man igen? Hvem møder man i sit arbejde som social vicevært og hvordan er man bedst klædt på til mødet? 

Der er et udækket behov for indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i de almene boligområder. Det viser en afdækning foretaget blandt professionelle i almene boligorganisationer, kommuner og frivillige foreninger. Afdækningen viser også, at der er tale om en særdeles heterogen gruppe med meget forskelligartede vanskeligheder. Der er identificeret syv indsatser til denne gruppe beboere. To vurderes at være klar til modning, nemlig en social viceværtsindsats og en beredskabsindsats.

Vi havde sat unge på dagsordenen, da vi mødtes i Odense til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse. Hvad siger de unge selv om at opholde sig på gaden og hvad kan vi lære af dem? Hvordan kan man arbejde målrettet med demokrati og fællesskaber på en ungdomsuddannelse? 

For dig som har fokus på sundhedsfremme og trivsel i det boligsociale arbejde

Netværksmødet gav indblik i den nyeste viden om danskernes sundhed fra Sundhedsprofilen 2021, der viser en fortsat stigning i antallet af borgere med mentale udfordringer, svær overvægt samt en social ulighed i sundheden. Der er en ”systematik skæv fordeling af risikofaktorer og trivsel” hos borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere uden for arbejdsmarkedet

For dig som laver økonomisk rådgivning og er med til at sikre at udsatte og gældsatte beboere får overblik over hverdagsøkonomien og fastholder boligen.

Netværket for Startboliger mødtes denne gang online, hvor arbejdet med angst, depression, ensomhed og isolation blandt unge var sat på dagsordenen.

Noget så konkret som en bygning placeret i et udsat boligområde rummer muligheden for at fremme tværgående samarbejde mellem områdets boligsociale tiltag. Men måden samarbejdet sker på har afgørende betydning for, om der samlet set bliver skabt en bedre indsats over for udsatte beboere. Det er en af hovedpointerne i ny rapport fra CFBU.

For dig som arbejder med at styrke trivslen for den enkelte beboer og understøttelsen af lokale fællesskaber

Naboambassadører, der systematisk at byder nye beboere velkommen, har styrket naboskabet i fem udsatte boligområder. Rapporten Naboambassadører viser, at indsatserne både gør tilflytterne gladere for at bo i deres boligområde og får dem til i stigende grad at deltage i fællesaktiviteter. Indsatsen kan dermed være med til at vende udviklingen i områder, hvor naboskabet har svære vilkår.

Sociale viceværter i udsatte boligområder kan forebygge hver fjerde udsættelse af beboere, der ikke har betalt deres husleje. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

En bakketop i Hedehusene, der igennem mange år havde ligget ubrugt hen, blev i efteråret 2015 indtaget af eleverne fra den lokale folkeskole. Resultatet blev en legeplads udtænkt, planlagt og konstrueret af eleverne selv.

Kenneth er lige kommet hjem fra arbejde, tænder for sit musikanlæg, hvor musikken brager ud af de store højtalere. Under ham bor Yasmin, som lige har lagt sit ene barn til at sove. Yasmin tager sin kost og banker den op i loftet for at få Kenneth til at skrue ned. Episoden sker næsten hver eneste dag, og de to naboer taler ikke sammen, når de mødes ude i opgangen.

Styrkede forældrekompetencer og færre konflikter mellem børn og deres forældre i de udsatte boligområder. Det er nogle af resultaterne af MindSpring-forældregrupper, hvor forældre i udsatte boligområder gennem et gruppeforløb får styrket deres forældrekompetencer. Både deltagere og medtrænere er begejstrede, viser CFBU’s evaluering, der har fulgt konceptet i fem udsatte boligområder.

Familiekurser giver forældre redskaberne til at forebygge kriminalitet! Familiekurserne på Amagerbro arbejder med at hjælpe forældre med tage ansvar for deres børns trivsel, uddannelse og at holde dem ude af kriminalitet. Kurserne kører nu på 7. år og Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har samlet de positive resultater og erfaringer i en ny rapport.

Selvom Danmark er i top fem over de tryggeste lande i verden, er der udbredt utryghed blandt beboerne i Danmarks udsatte boligområder. Denne utryghed skyldes bl.a. hærværk og utryghedsskabende adfærd, og i mindre grad egentlig kriminalitet. CFBU har kortlagt kilderne til utryghed og udpeger indsatser, der kan bekæmpe utryghed i landets udsatte boligområder. 

Børn og unge fra udsatte boligområder får markant lavere karakterer og har lavere uddannelsesfrekvens end deres jævnaldrende i resten af Danmark.

Til gengæld har de stor gavn af de boligsociale lektiecaféer. Lektiecaféerne fungerer som en ramme, hvor de unge kan motiveres og få ro og hjælp til at lave deres lektier.