Referat
Startboliger: Netværksmøde d. 6/10-2021, Aarhus
Hvordan skaber man gode rammer for samarbejde med pårørende til startboligbeboere? Hvilke muligheder har man for at skabe et godt grundlag for startboligbeboeren, når de flytter ud?
Tak for et godt møde tilbage i de vante omgivelser i Vestergade i Aarhus.
Vi kom vidt omkring til mødet, og det var dejligt at kunne mødes rundt om et rigtigt bord igen, og bare dykke ned i de snakke, der opstår. Derfor vil jeg heller ikke prøve at lave et referat, da det på ingen måde vil være dækkende.
Jeg vil dog alligevel fremhæve et par ting:
Vejledning om startboliger
Vi drøftede rammer for startboligerne, hvor der bl.a. var nogle spørgsmål omkring, hvorvidt man kan ændre boligstatus på en startbolig eller om den er bundet på adressen. Herunder kiggede vi på vejledningen og evalueringen fra 2015
Aabenraa Startboliger på youtube
Line og Per fortalte om deres film de har lavet om startboligerne i Aabenraa – nyd det og bliv inspireret
Tænketanken Justitia Justitia vil løfte usynlige udsatte borgeres retsstilling
I et nyt treårigt projekt vil tænketanken Justitia arbejde for at styrke retsstillingen for de udsatte grupper, som nedprioriteres politisk og har svært ved at trænge igennem i den offentlig debat.
Manglende retssikkerhed og respekt for grundlæggende rettigheder rammer i særlig grad samfundets udsatte grupper, der på grund af dårlig økonomi, sygdom, handicap, familiesituation, misbrug, hjemløshed udnyttelse eller lignende er mere afhængige af det offentlige system end andre borgere. Dette vil Justitia bl.a. sætte fokus på i projektet ”Usynlige Udsattes Retsstilling”.
Startboliger
For dig som arbejder med at understøtte unge i Startboliger med at komme godt på plads i boligen og livet.