Uddannelse og livschancer

Hvordan kan en fritidsjobindsats se ud i en kommune og hvordan hænger den sammen med de øvrige kommunale indsatser? Det og meget mere tog vi fat på, da mødtes Høje Taastrup Rådhus til netværksmøde om fritidsjob set fra et kommunalt perspektiv.

Vi besøgte Sprotoften i Nyborg, som er lykkedes med at skabe et frugtbart samarbejde med den lokale folkeskole. Vi hørte naturligvis om det samarbejde, der er etableret der, hvor vi fik besøg af skolelederen og en af lærerne fra skolen, som fortalte om, hvad de oplevede at få ud af samarbejdet med de boligsociale, og stillede sig til rådighed som sparringspartner for netværket. Vi kom bl.a. også til at høre om ét af de initiativer, de mere konkret samarbejdede om i Nyborg - nemlig FP9-café

Hvordan er balancen mellem indholdet i den sociale indsats og beboernes behov - og hvornår skal man rykke på det? Hvordan får vi beboerne videre på en god måde og hvad gør man, hvis det er svært at finde boliger der matcher behovet? Hvad er udslusningsboliger og kunne de have en rolle i forankringen af startboligen?

På denne side har vi samlet viden om reglerne for unges arbejde, så I har de bedste forudsætninger for at understøtte unge og virksomheder med fritidsjob. Vi opdaterer løbende siden med spørgsmål og svar vi samler op i samtalerne med jer. 

Ligger der et uforløst fritidsjobpotentiale i dit lokalområde? Hvilke nye arbejdsmiljøregler gælder egentlig for unges arbejde? Det og meget mere drøftede vi til netværksmøde i det faglige fællesskab om fritidsjobindsatser i Helsingør.

Hvordan påvirker søvn os og hvilken betydning kan det have i samarbejdet med de unge? Hvordan kan vi understøtte gode søvnmønstre og hvor langt skal man gå? Det var nogle af de spørgsmål, vi tog fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskab om startboliger i Aabenraa d. 19. marts

Vi afholdte netværksmøde i det faglige fællesskab om fritidsjobindsatser, hvor vi havde sat regeringens udspil om fritidsjobindsatser fra sommeren 2024 på dagsordenen. Derudover fik vi besøg af Jesper, der fortalte om mulighederne for unge med handicap ift. understøttelse af fritidsjob.

Hvordan kan man understøtte vejen til beskæftigelse ved at tage afsæt i det, der fylder i folks liv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskab om beskæftigelse til netværksmøde hos den boligsociale helhedsplan i Silkeborg.

Hvilket potentiale er der i samarbejdet mellem STU og startboligen? Hvordan kan man tænke sundhed ind i samarbejdet med de unge i startboligerne? Det tog vi snak om, da vi mødtes til netværksmøde i det faglige fællesskab om startboliger i Skanderborg d. 2. oktober!

Skolemistrivsel er et komplekst fænomen, der kan være vanskeligt både at måle på, tale om og intervenere i. Mistrivsel handler om komplekse udfordringer knyttet til blandt andet ensomhed, mobning og skoleglæde. Noget af det, som desuden kan få betydning, er børns tidlige negative erfaringer, deres relationer til kammerater og lærere samt deres oplevelse af at lykkes både fagligt og socialt. Mange af disse forhold overskrider skolen i både tid og rum, da trivslen i skolerne også påvirkes af, hvad der foregår for eksempel i hjemmet og i fritidslivet.

Startboligerne tager afsæt i de unges liv, men arbejdet som projektleder indeholder også en række opgaver, der ikke har relation til de unge. Hvilke arbejdsområder oplever man, der kan være gode at tage fat på, når der er stille perioder ift. de unge? Vi dykkede ned i driften af startboligprojekterne, da vi mødtes i det faglige fællesskab om startboliger i Skælskør d. 24. april 2024.

For mange børn og unge er det i dag en daglig kamp at komme i skole, og stadig flere udvikler et bekymrende skolefravær, som kan sætte langvarige spor. Skolefravær er stærkt belastende både for det barn, som ikke kan komme i skole, for barnets familie og for klassefællesskabet, ligesom det kan udfordre samarbejdet mellem skole og hjem, der ofte har forskellige perspektiver på både årsager og mulige løsninger. 

I de udsatte boligområder står flere børn og unge uden for foreningslivet. Men hvorfor eksisterer denne ulighed i deltagelse? Hvilke strukturelle barrierer og udfordringer møder børnene i deres hverdag som kan udgøre en hindring for deres vej ind i fritidsfællesskaberne? Og hvordan kan man arbejde med rammerne i foreningerne og med at skabe den nødvendige støtte og hjælp rundt om barnet, så der bliver plads til børn med andre forudsætninger?

I udsatte boligområder er færre beboere aktive i lokale fritidstilbud sammenlignet med landsgennemsnittet. Desuden deltager skoleelever fra sårbare boligområder markant mindre i idrætsaktiviteter i foreningsregi sammenlignet med elever på samme klassetrin i hele landet.

Der er i dag ca. 42.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. En betydelig del af disse unge bor i boligområder, der betegnes som udsatte. Ser man alene på uddannelse, er det hver fjerde ung mellem 18 og 29 år i udsatte boligområder, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt de unge i befolkningen generelt. Det er en markant og vedvarende ulighed til trods for, at der over tid er sket en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til at øge børn og unges livschancer.

Hvordan møder vi beboerne og hvordan kan vi arbejde med møderammerne, så de tilgodeser de intentioner, der er med mødet? Hvilken værdi har Startboliger set fra en boligdirektørs perspektiv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskaber om Startboliger i Hobro d. 4. oktober 2023

Hvilken betydning har deltagelse i foreningsliv for den tidlige forebyggelse? Hvordan oplever unge i udsatte boligområder overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvilke perspektiver har de på det system, de møder på deres vej? Hvad kræver det som boligsocial eller kommunal aktør at opspore og engagere de unge, som ikke nødvendigvis er synlige for systemet og derfor kan være svære overhovedet at finde? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte Center For Boligsocial Udvikling til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse.

Vi afholdte i samarbejde med Hillerød Kommune en temadag om fritidsjob og unge i udsatte positioner, hvor vi fik indsigt i Hillerød Kommunes erfaringer i deres arbejde med at støtte unges vej til arbejdsmarkedet.

Vi afholdte i samarbejde med Hillerød Kommune en temadag om fritidsjob og unge i udsatte positioner, hvor vi fik indsigt i Hillerød Kommunes erfaringer i deres arbejde med at støtte unges vej til arbejdsmarkedet.

Hvordan kan startboliger have en forebyggende effekt ift. hjemløshed? Hvem har man særligt held med at støtte i at få en god start på voksenlivet - og hvilke udfordringer fylder mest? Det og meget mere drøftede vi, da netværket om startboliger mødtes i Aarhus d. 8. marts 2023!

Fritidsjob i håndværkerfagene kan ofte virke som en svær nød at knække - men hvordan kommer vi videre? Vi havde inviteret en række aktører, der delte deres erfaringer med fritidsjob blandt faglærte - vi så på både muligheder og dilemmaer i arbejdet! 

Ny mesterlære er den mest praksisrettede adgangsvej til en erhvervsuddannelserne. Find nyttige links og viden om uddannelsen på denne side.

Hvordan kan man være med til at understøtte at unge kan være noget for andre unge? I hvor høj grav kan vi som profesionelle slippe kontrollen? Det og meget mere tog vi en snak omkring, da vi mødtes i Herredsvang i Aarhus d. 21. november!

Vi havde de unges trivsel på dagsordenen til dette netværksmøde for netværket for startboliger - og ikke mindst, hvordan vores arbejde kan fremme trivslen hos de unge, samt hvilken betydning det kan have for de unges liv.

Hvad får virksomheder til at samarbejde omkring at skabe fritidsjob? Hvordan kan man støtte unge i at få en bankkonto og hvorfor kan det nogle gange være svært? Det tog vi fat på, da vi besøgte Herlev. 

Hvordan kan man koble med andre aktører man deler faciliteter med og åbne nye døre for beskæftigelse? Er der et uforløst potentiale ifm. omdannelse af boligområder? Hvordan etablerer man det gode samarbejde med virksomheder eller andre afdelinger i egen organisation? 

Hvordan kan man arbejde med evaluering af startboligprojekter og hvor er startboligens stærke og svage sider? Hvilken betydning har styregruppearbejdet for udviklingen og effekten af startboligprojektet? Hvordan kan man tænke forankring af startboliger? Det drøftede vi, da vi mødtes i netværket for startboliger i Aarhus d. 2. marts 2022

Hvordan kan man arbejde med håndværksfaglige fritidsjob og værksteder for unge? Hvor kan der være et potentiale ift. at skabe kommunale fritidsjobs? Det og meget mere tog vi en snak om, da vi var et smut i Greve og besøge den boligsociale indsats og Jobplaneten.

Hvordan skaber man gode rammer for samarbejde med pårørende til startboligbeboere? Hvilke muligheder har man for at skabe et godt grundlag for startboligbeboeren, når de flytter ud? 

Denne evaluering viser, at fremskudt uddannelsesvejledning har potentiale til at skabe en mere sammenhængende indsats for udsatte unge. Indsatsen har gode takter, men det brede tværfaglige samarbejde har også været en udfordring.

Netværket for Startboliger mødtes denne gang online, hvor arbejdet med angst, depression, ensomhed og isolation blandt unge var sat på dagsordenen.

Se et eksempel på et stilllingsopslag ved Brabrand Boligforening. Eksemplet er lavet af Louise v. Sjak og Byg

Dette inspirationskatalog indeholder en række cases med gode eksempler på samarbejdsprojekter i udsatte boligområder, som har forbedret udsatte beboers livs- og beskæftigelseschancer.

CFBU har i 2019-2020 afprøvet metoden Min makkerlæser – min ven i samarbejde med boligsociale indsatser og skoler i otte udsatte boligområder. Konceptet bygger på den evidensbaserede læsemetode ’Paired Reading’, som har vist positive resultater i forhold til at styrke børns læsning.

Nu er projektet afsluttet med to rapporter – en implementeringsguide og et vidensgrundlag. Læs mere og find begge rapporter nedenfor.

CFBU har samlet en række forslag til, hvordan boligorganisationer og kommuner kan få beboere med job og uddannelse til at blive boende i længere tid i udsatte boligområder. Undersøgelsen bygger på interviews med beboere og boligorganisationer og kommer med anbefalinger på baggrund af udfordringer med stor fraflytning blandt ressourcestærke børnefamilier i landets udsatte boligområder.

Mentorindsatser er en udbredt måde at holde unge ude af kriminalitet. Men hvad sker der, når mentoren slipper sit tag, og den unge skal stå på egne ben?

CFBU har i en ny undersøgelse analyseret den langsigtede virkning af mentorindsatser. Undersøgelsen tyder på, at indsatserne på den lange bane lykkes med at forebygge og reducere de unges kriminalitet, men kun, hvis der gribes tidligt ind.

Ildfugle-projektet på Roskilde Brandstation har på kort tid skabt bemærkelsesværdige resultater for en gruppe 18-25 årige, hvor 36 % efter 12 uger er kommet i job eller uddannelse. Fysiske strabadser og tid til at snakke fremtidsplaner er noget af det, der hjælper de unge, viser en ny evaluering fra Center for Boligsocial Udvikling.

En bakketop i Hedehusene, der igennem mange år havde ligget ubrugt hen, blev i efteråret 2015 indtaget af eleverne fra den lokale folkeskole. Resultatet blev en legeplads udtænkt, planlagt og konstrueret af eleverne selv.

Styrkede forældrekompetencer og færre konflikter mellem børn og deres forældre i de udsatte boligområder. Det er nogle af resultaterne af MindSpring-forældregrupper, hvor forældre i udsatte boligområder gennem et gruppeforløb får styrket deres forældrekompetencer. Både deltagere og medtrænere er begejstrede, viser CFBU’s evaluering, der har fulgt konceptet i fem udsatte boligområder.

Opsøgende gadeplansindsatser viser, hvordan man kan holde enkelte unge ude af kriminalitet gennem en sammenhængende indsats på tværs af skole-, familie-, fritids- og gadeliv.

Det er dog samlet set ikke lykkedes at mindske ungdomskriminaliteten i 17 udsatte boligområder, som ellers var målsætningen med puljen for gadeplansindsatser. Det fremgår af Center for Boligsocial Udviklings slutevaluering af puljen.

Evaluering og læringspunkter fra et CSR-projekt i tre caseområder.

Fritidsjobs til 59 unge, fire oplæg fra virksomheder og syv virksomhedsbesøg. Det er nogle af resultaterne af den CSR-indsats, som Foreningen Nydansker og BL – Danmarks Almene Boliger igangsatte i tre boligområder i 2014-2015. CFBU har evalueret indsatsen og på den baggrund samlet en række anbefalinger til fremtidige CSR- og fritidsjobindsatser.

Der er meget lidt viden om, hvad der kan få udsatte borgere med problemer ud over ledighed i beskæftigelse. En fremskudt beskæftigelsesindsats i København viser, hvordan ledige kommer tættere på beskæftigelse ved at fjerne barrierer. Seks lokalt placerede jobvejledninger i København er i de seneste år lykkedes med at knække en af velfærdstatens væsentligste udfordringer: At få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Familiekurser giver forældre redskaberne til at forebygge kriminalitet! Familiekurserne på Amagerbro arbejder med at hjælpe forældre med tage ansvar for deres børns trivsel, uddannelse og at holde dem ude af kriminalitet. Kurserne kører nu på 7. år og Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har samlet de positive resultater og erfaringer i en ny rapport.

Danmarks udsatte boligområder har fortsat store udfordringer med beskæftigelsen. Det viser en ny opgørelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) over de seneste ti års udvikling i antallet af langtidsledige.

17 % af beboerne i udsatte boligområder var i 2013 langtidsledige mod 8 % af alle danskere. Men der er håb forude – mentorer er en vigtig del af vejen frem.

Unge i udsatte boligområder klarer sig markant dårligere til folkeskolens afgangseksamen end andre danske elever, viser ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).

Rapporten peger på øget samarbejde mellem folkeskolerne og de boligsociale helhedsplaner, som en af nøglerne til at vende udviklingen.

Job- og uddannelsesvejledninger i udsatte boligområder hjælper de ledige tættere på beskæftigelse. Det sker bl.a. ved at tilpasse vejledningen til den enkelte og bruge den fornødne tid på at løse personlige problemer, inden selve jobsøgningen påbegyndes.

Det konkluderes i en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling, der har fulgt 201 brugere af job- og uddannelsesvejledningerne.

Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse og risikerer at havne i kriminalitet. Relationsarbejdere i udsatte boligområder skaber et positivt forhold unge, som andre aktører kan have svært ved at nå, og hjælper dem i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Udsatte unge har faktisk fem gange større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, hvis de har en mentor. Tillid, vedholdenhed og engagement er blandt mentorernes vigtigste arbejdsredskaber.

Børn og unge fra udsatte boligområder får markant lavere karakterer og har lavere uddannelsesfrekvens end deres jævnaldrende i resten af Danmark.

Til gengæld har de stor gavn af de boligsociale lektiecaféer. Lektiecaféerne fungerer som en ramme, hvor de unge kan motiveres og få ro og hjælp til at lave deres lektier.

Fritidsjob kan være med til at give et løft til unge i udsatte boligområder og bidrage til at bryde den sociale arv. Blot 24 pct. af de unge i udsatte boligområder har et fritidsjob, hvilket er halvt så mange som på landsplan.

Og det er et problem, fordi fritidsjob har væsentlig betydning for de unges uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens senere i livet. Det indikerer en ny undersøgelse fra CFBU, hvor sammenhængen mellem fritidsjob og senere uddannelse og beskæftigelse for unge i udsatte boligområder analyseres.