Hvilken betydning har deltagelse i foreningsliv for den tidlige forebyggelse? Hvordan oplever unge i udsatte boligområder overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvilke perspektiver har de på det system, de møder på deres vej? Hvad kræver det som boligsocial eller kommunal aktør at opspore og engagere de unge, som ikke nødvendigvis er synlige for systemet og derfor kan være svære overhovedet at finde? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte Center For Boligsocial Udvikling til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse.

Tak for en god dag i Avedøre og en særlig tak til Center For Boligsocial Udvikling (CFBU) for værtskabet og en veltilrettelagt dag!

Foreningsliv og tidlig forebyggelse

Ungdommen var omdrejningspunktet for dagen, hvor vi lagde ud med et oplæg fra Jonas, der tog afsæt i CFBUs igangværende undersøgelse om foreningsliv og tidlig forebyggelse blandt børn og unge fra udsatte boligområder.

Deltagelse i foreningsliv har indflydelse på flere forskellige elementer i de unges liv – fx sundhed, trivsel, sociale færdigheder og personlige kompetencer.

Undersøgelsen definerer 4 typer af udsathed, der har indvirkning på hvorvidt børn og unge dyrker idræt i det organiserede foreningsliv – Socialkulturel udsathed, socioøkonomi, udsatte miljøer og andre typer udsathed. Det kan fx komme til udtryk ved økonomiske udfordringer ift. kontigentbetaling eller at forældre har svært ved at forstå værdien af foreningslivet. Det er dog ikke sådan, at der kan peges på en faktor, men at det i højere grad er et komplekst sammenhæng mellem flere faktorer/indikatorer der spiller ind.

Endeligt peger undersøgelsen på en række greb man kan tage fat i, hvis man arbejder med brobygning til foreningslivet eller man arbejder med at understøtte en udvikling i en forening. Der er dog en række forudsætninger, der bør være på plads, hvis man vil påbegynde arbejdet – fx at tænke sociale kompetencer ind i foreningen.

En vej ind i foreningslivet

Oplægget blev fulgt op med en personlig case, hvor Sheymaa præsenterede, hvordan fodbold har været en del af hendes liv fra hun var helt lille. Det har krævet vedholdenhed at være pige og spille fodbold – især når der er fravær af støtte hjemmefra. Sheymaa fortalte sin historie, hvor andres perspektiver har fyldt meget – fx forældrenes utryghed ved, at deres pige skulle dyrke en sport, der typisk var for drenge. Vigtigheden af, at man føler sig velkommen og taget godt imod, når man starter i en idrætsforening er altafgørende. Følelsen af at man har lov at høre til og blive set som man er, og ikke kun fordi man evt. har et talent, kan være det der i sidste ende er udfaldsgivende, om man bliver i foreningen eller ej.

Sheymaa fortalte i sidste del af sit oplæg om, hvordan de i den boligsociale helhedsplan arbejder med at understøtte børn og unges tilknytning til foreningslivet. Her blev relationerne nævnt som et afgørende element i arbejdet, da flere forældre kan være utrygge ved at sende deres børn afsted. Sheymaa bruger sig selv som eksempel i dialogen med forældrene ift. evt. fordomme. Relationsarbejdet gør sig ligeledes gældende i samarbejdet med de lokale foreninger, hvor der arbejdes kontinuerligt med at understøtte den gode velkomst, frivilligheden og lave aftaler ift. kapacitet.

De unges fællesskab i udsatte boligområder

Efter frokost præsenterede Ulrik en igangværende undersøgelse om unges fællesskab i udsatte boligområder, hvor man har kigget på, hvordan de unge oplever kontakten med professionelle og systemer. De unge som de har mødt i undersøgelsen kendetegnes ved at være unge mænd i alderen 16-26år, der er opvokset i boligområdet. De er hjemmeboende og selvforsørgende. Nogle er involveret i kriminalitet og har forældre der er udfordret ift. beskæftigelse og/eller mangler kendskab til det danske uddannelsessystem.

De unge oplever at udenforskab, at have mistillid til systemet og ikke mindst at de står alene og skal klare sig selv. Der er en følelse af ikke at blive set (i kontaktet med systemet) eller der ikke er en interesse i de ting, der betyder noget i den unges liv. Derimod oplever de det boligsociale arbejde, der forekommer i et grænseland som værende værdifuldt og der er en oprigtig interesse i de unges liv. Det kan dog være dilemmafyldt for medarbejderne, da der fx kan være mere en blot de unges hensyn som medarbejderne skal navigere i. Et meget banalt, men alligevel præcist udsagn fra en ung, giver et indtryk af, hvad der efterspørges – ”Jeg har været hjemme hos ham og set ham støvsuge”.

Erfaringerne fra de unge peger på nogle opmærksomhedspunkter man kan reflektere over i den lokale praksis.

• At skabe rum for mangfoldige deltagelsesmuligheder
• At arbejde overskridende
• At være de unges fortalere
• At mobilisere ungefællesskabet
• At være responsiv over for det, der sker i miljøet

Ulrik og Kathrins arbejde samles senere i udgivelsen "Hvis ikke du har en uddannelse, så har du ikke et liv".

Strategisk afvikling af kriminelle miljøer

Sidste punkt på dagens program var indsigter fra arbejdet i den boligsociale helhedsplan i Fredericia, hvor projektchef Kasper og koordinator for børn og ungeindsatser Jacob præsenterede, hvordan de gennem de sidste 4,5år har arbejdet med en helhedsorienteret indsats med henblik på at afvikle de kriminelle miljøer i boligområderne i Fredericia.

De har lavet målrettede indsatser over for en mindre gruppe, der var den hårde kerne i lokalområdet. Beskæftigelse har været et fokus hele vejen igennem. Samtidigt har de arbejdet med forældrene (primært mødrene), hvor der bl.a. har været et skærpet fokus på lillebror-generationen. Man har afviklet de lokale børn og ungetilbud og brobygger i stedet til de ordinære tilbud i børn og ungeregi i Fredericia.

Kasper og Jacob fremhæver, at det har været et hårdt langt sejt træk og vigtigheden af, at man har de rigtige kompetencer til den type arbejde, så medarbejderens sikkerhed garanteres.