Lokalsamfundsudvikling

Hvilket potentiale er der i samarbejdet mellem STU og startboligen? Hvordan kan man tænke sundhed ind i samarbejdet med de unge i startboligerne? Det tog vi snak om, da vi mødtes til netværksmøde i det faglige fællesskab om startboliger i Skanderborg d. 2. oktober!

Der er mange gode grunde til at få beboerne på banen, når almene boligområder skal gennemgå store fysiske forandringer. Beboerne kan bidrage med vigtig viden, lokal opbakning og ikke mindst demokratisk værdi og legitimitet. Men samtidig er det en stor udfordring at sikre en god beboerinddragelse, hvor beboerne er aktive og bliver hørt. Det gælder ikke mindst i byudviklingsprojekter, hvor almene boligområder skal forvandles til blandede bydele, der appellerer til nye typer af tilflyttere udefra.

Den blandede by fylder stadig mere på den politiske dagsorden. Byen skal være mangfoldig, og vi skal kunne mødes på tværs af socioøkonomiske skel fremfor at rykke sammen i bestemte boligområder med nogle, der ligner os selv. Målet er at opnå blandede byer og boligområder, hvor beboere fra forskellige boligtyper – almene, andels- såvel som private boliger – kan trives i det samme boligområde med et velfungerende hverdagsliv. 

Hvordan kan læringsorienterede indsatser, bidrage til vores familieunderstøttende arbejde? Og hvilke gode erfaringer og potentialer ser vi i forskellige lærings-forløb, målrettet familier?

I Helsingør, har de over mange år, udviklet og finpudset deres familieindsatser, hvor læringsorienterede tiltag og forløb, har vist sig som nyttige redskaber til at understøtte velfungerende familier. Vi hørte om deres konkrete erfaringer, og prøvede et nyt sprogstimulerende dialogspil og drøftede potentialerne i læringsorienterede indsatser.

Hvad driver lokalt engagement, og hvordan kan vi som professionelle understøtte det lokale engagement og fællesskab? Disse spørgsmål, gik vi i dybden med på vores næste temadag, hvor vi både fik mulighed for at møde nogle af de lokalt engagerede beboere og dykke ned i faglige tilgange og praksiserfaringer. 

Hvordan kan lokale mødesteder og understøttelse af lokale fællesskaber være en metode til at skabe lokalsamfund og medborgerskab? Hvordan sikrer vi det gode værtskab fra os selv og fra de frivillige i fællesskabet? Og hvordan opretholder vi engagementet, når vi bevæger os fra idé og udvikling, til daglig drift? Dette blandt meget mere, så vi på da vi var forbi Rising i Odense

Hvilken betydning har deltagelse i foreningsliv for den tidlige forebyggelse? Hvordan oplever unge i udsatte boligområder overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvilke perspektiver har de på det system, de møder på deres vej? Hvad kræver det som boligsocial eller kommunal aktør at opspore og engagere de unge, som ikke nødvendigvis er synlige for systemet og derfor kan være svære overhovedet at finde? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte Center For Boligsocial Udvikling til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse.

Hvordan kan grønne initiativer bidrage som arena for lokal sammenhængskraft? Og hvordan skaber vi gode samarbejder om den grønne omstilling, mellem beboere, lokale aktører, boligorganisation og kommune? Det var nogle af spørgsmålene vi kom omkring, da vi besøgte den boligsociale helhedsplan, Øst i Centrum i Aalborg.

I mange af landets udsatte boligområder står man i dag over for en presserende opgave med at genhuse beboere, som følge af regeringens strategi fra 2018 for at modvirke parallelsamfund. I de 17 områder, der enten er eller har været på Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over ’omdannelsesområder’, skal der arbejdes på at ændre beboersammensætningen radikalt. Her er der et politisk krav om, at der opnås en blandet beboersammensætning i boligområderne med maksimalt 40% familieboliger. Kravet om en blandet beboersammensætning indebærer en historisk stor genhusningsopgave for boligorganisationerne frem til 2030.

Hvordan kan man som professionel arbejde målrettet med at understøtte beboerinitiativer og frivillighed? Hvis man vil tænke forankring ind fra start, hvilken betydning har det så for måden man arbejder? Det var nogle af de spørgsmål vi tog op, da vi var til netværksmøde i Albertslund.

Hvordan kan man som social vicevært understøtte arbejdet med klagesager og hvornår starter og slutter arbejdet? Kan vi tage det sociale arbejde mere ud i det offentlige rum og hvad skal vi være opmærksom på, hvis vi gør det? Hvordan navigerer man i samspillet med beboer, når man har flere forskellige roller og hvilken betydning har tydelighed omkring ens rolle ift. det relationelle arbejde? Det tog vi en snak om, da vi var i Ribe til netværksmøde for sociale viceværter

Rundt omkring i landets udsatte boligområder forener socialøkonomiske virksomheder social værdiskabelse og kommerciel forretningsdrift. De løfter både den enkelte beboer og det udsatte boligområde som helhed ved at ansætte beboere, der har særlige barrierer for at komme i job og ved at tilføre nyt erhvervs- og byliv til boligområderne.

Hvordan samarbejder du med den lokale afdelingsbestyrelse? Hvordan kan man som boligsocial medarbejder understøtte beboerdemokratiet?  Hvordan kan man arbejde med beboerinddragelse, demokratisk dannelse og strategisk netværksdannelse? Det og meget mere belyste vi, da vi var samlet i Svendborg om for at se på det almene beboerdemokrati set fra et boligsocialt perspektiv.

Hvordan kan man samarbejde med lokale foreninger og fællesskaber med henblik på at integrere flere af lokalområdets udsatte beboere? Hvordan prioriterer man sine ressourcer ift. at understøtte beboeraktiviteter? Hvilke metoder virker godt til at styrke beboeres deltagelse og engagement? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte den boligsociale indsats i Viby J til netværksmøde for sociale viceværter den 21. april 2022.

Hvordan kan beslutningstagere i større fysiske omdannelser tænke det kommende sociale liv ind allerede i de tidlige faser af omdannelsen, hvor mange af de fysiske rammer bliver lagt for det fremtidige hverdagsliv?

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Internationale erfaringer viser dog, at det ikke er nogen nem opgave at sikre et velfungerende hverdagsliv, når omdannelserne er færdige, og beboersammensætningen er ændret.

Hvordan kan den boligsociale indsats fremme medborgerskab, sammenhængskraft og social integration i landets udsatte boligområder? Denne udgivelse præsenterer metoder og aktiviteter, som kan understøtte beboernes deltagelse i mangfoldige fællesskaber, øge samfundsforståelsen og fremme oplevelsen af at høre til lokalt og i det danske samfund.

Beboere i udsatte boligområder deltager i mindre grad i samfundets fællesskaber end resten af befolkningen – ikke nødvendigvis på grund af manglende lyst, men fordi der er en række barrierer, som hæmmer deres muligheder for at deltage aktivt, blive hørt og tilegne sig indflydelse i samfundets fællesskaber. Det gælder både i frivillige foreninger, i fritidslivet, på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutioner og ved valg og folkeafstemninger.

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder og omdannelserne har derfor en markant indvirkning på de nuværende beboeres liv i boligområderne. Mange er i risiko for at få opsagt deres lejemål, sociale mødesteder og fællesarealer skal omdannes og beboerne skal igennem flere år leve i et boligområde under ombygning.

Denne rapport sætter fokus på, hvordan beslutningstagere i større fysiske omdannelser kan tage hensyn til de nuværende beboere inden for de givne politiske rammer, der er sat for at nå målet om en ønsket udvikling af området – og hvordan beboernes viden om hverdagslivet i boligområderne også kan være med til at kvalificere udviklingen i boligområdet.

Hvordan ser de nye rammer ud - både fysiske og organisatoriske? Hvilke nye muligheder kan der opstå herad? Hvordan påvirker det området og ikke mindst beboerne i lokalområdet?

Det så vi på, da vi besøgte teamet i Høje Gladsaxe, hvor vi blev klogere på alt fra inddragelsesmetoder fra designtænkning og til hvordan den rette understøttelse af eksistererende beboerinitativer, giver muligheder for, at de kan blomstre.

Hvordan kan man aktivere eksisterende ressourcer i det lokalområde man arbejder i? Hvordan kan man arbejde i det boligsociale, så det understøtter udviklingen fra boligområde til bydel? 
Det undersøgte vi nærmere, da vi mødtes online i det faglige fællesskab om lokalsamfund og medborgerskab.

Flere af landets udsatte boligområder er under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Mange steder er boligorganisationer og kommuner derfor begyndt at udvikle områdernes særlige karakter og identitet, så de i højere grad henvender sig til nye beboergrupper og deres livsstile.

I mange områder er det målsætningen at skabe en stærk identitet som et attraktivt område, men det er en ny opgave for mange af disse aktører at gennemføre så omfattende omdannelser, og der efterspørges derfor mere viden på området. I denne rapport sættes fokus på, hvordan et strategisk arbejde med stedsidentitet kan hjælpe boligområderne på vej mod et ønsket socialt mix.

I de seneste år har kommuner og boligorganisationer arbejdet for at skabe mere blandede boligområder, hvor mennesker kan mødes på tværs af sociale skel og matrikelgrænser. Parallelsamfundsaftalen fra 2018 har medført et markant fokus på nedrivning, frasalg af familieboliger og en omfattende ændring af beboersammensætningen. I den sammenhæng er behovet vokset for at indtænke lokalsamfundet i omdannelsen af landets udsatte boligområder.

CFBU’s nye udgivelse inspirerer til, hvordan beboere, boligsociale helhedsplaner, kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle nye og stærke fællesskaber. Rapporten bygger på indsigter og erfaringer fra tre udsatte boligområder i København, Varde og Odense.

Fokus på frivillighed og civilsamfund har vundet mere og mere frem i de senere år. CFBU har i en ny undersøgelse set nærmere på, hvordan frivillighed skaber værdi i et boligsocialt perspektiv, og hvilke krav arbejdet med frivillige beboere stiller til boligsociale medarbejderes faglighed, funktioner og kompetencer.

Hvordan forbinder man landets udsatte boligområder bedre med de omkringliggende byområder? Det er der i disse år stort fokus på. Ét greb kan være etablering af nye attraktive faciliteter og relevante aktiviteter i de udsatte boligområder, som kan tiltrække brugere fra lokalområdet og resten af byen til boligområderne.

Hvilken betydning kan et medborgercenter have for tværgående samarbejde i en bydel med et udsat boligområde? Det undersøges i CFBU’s fjerde og sidste rapport i en serie om medborgercentre og områdebaseret samarbejde.

Noget så konkret som en bygning placeret i et udsat boligområde rummer muligheden for at fremme tværgående samarbejde mellem områdets boligsociale tiltag. Men måden samarbejdet sker på har afgørende betydning for, om der samlet set bliver skabt en bedre indsats over for udsatte beboere. Det er en af hovedpointerne i ny rapport fra CFBU.

For dig som arbejder med at understøtte den positive udvikling og sammenhængskraften i almene boligområder og bydele.

CFBU har samlet en række forslag til, hvordan boligorganisationer og kommuner kan få beboere med job og uddannelse til at blive boende i længere tid i udsatte boligområder. Undersøgelsen bygger på interviews med beboere og boligorganisationer og kommer med anbefalinger på baggrund af udfordringer med stor fraflytning blandt ressourcestærke børnefamilier i landets udsatte boligområder.

Naboambassadører, der systematisk at byder nye beboere velkommen, har styrket naboskabet i fem udsatte boligområder. Rapporten Naboambassadører viser, at indsatserne både gør tilflytterne gladere for at bo i deres boligområde og får dem til i stigende grad at deltage i fællesaktiviteter. Indsatsen kan dermed være med til at vende udviklingen i områder, hvor naboskabet har svære vilkår.

Alle fædre ønsker det bedste for deres børn. Og netop fædre i udsatte boligområder kan gøre en aktiv indsats for at bakke op om børn og unge i boligområderne, viser et nyt dansk og nordisk litteraturstudie samt et feltstudie, som CFBU har lavet. Fædre som er synlige i lokalområdet og deltager i aktiviteter kan være inspirerende rollemodeller for de unge.

Naboskabet halter i mange udsatte boligområder i Danmark. I rapporten Aktiviteter der styrker naboskabet – Kortlægning af international forskning og erfaringer har CFBU fået gennemtrawlet international forskning som viser, at der er tæt sammenhæng mellem et godt naboskab og antallet af fælles aktiviteter som fællesspisning, byfester og nyttehaver i et boligområde. De seneste års mange naboskabsfremmende indsatser fra boligselskaber og kommuner kan derfor vise sig at være en langsigtet investering i boligområdernes sociale sammenhængskraft.

Der er gode grunde til fortsat at arbejde på at styrke naboskabet i udsatte boligområder, viser en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling – CFBU.

Rapporten sætter for første gang tal på naboskabet i udsatte boligområder sammenlignet med andre danske byområder.

Unge i udsatte boligområder klarer sig markant dårligere til folkeskolens afgangseksamen end andre danske elever, viser ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).

Rapporten peger på øget samarbejde mellem folkeskolerne og de boligsociale helhedsplaner, som en af nøglerne til at vende udviklingen.