Referat
Lokalsamfund og medborgerskab: Netværksmøde d. 5/5-2022, Svendborg
Hvordan samarbejder du med den lokale afdelingsbestyrelse? Hvordan kan man som boligsocial medarbejder understøtte beboerdemokratiet? Hvordan kan man arbejde med beboerinddragelse, demokratisk dannelse og strategisk netværksdannelse? Det og meget mere belyste vi, da vi var samlet i Svendborg om for at se på det almene beboerdemokrati set fra et boligsocialt perspektiv.
Så fik jeg samlet alt sammen fra mødet d. 5. maj i Svendborg – tak for jeres engagement og de mange gode drøftelser!
Mødet med beboerdemokratiet
Vores vært Signe skød dagen i gang med et oplæg omkring hendes tilgang ift. demokratiet og hvorfor demokratiet er vigtigt for hende! Et af Signes opmærksomhedspunkt er, at beboerdemokratiet er ”hjemløse” frivillige, da de ikke rigtigt passer ind nogle steder og de samtidigt typisk er koblet op på driften i en boligorganisation – hvor er frivillighedskoordinatoren?
Aktiv deltagelse blandt beboere i udsatte boligområder
Vi fulgte op med en workshop, ført an af Sarah og Siff fra CFBU, hvor vi bl.a. snakkede om barrierer for deltagelse og de 4 dimensioner – barrierer hos beboere, i fællesskaber, i boligområdet og i samfundet. På dagen var der en bred enighed om, at der en særlig barriere hos beboere ift. manglende sprog-, system- og samfundsforståelse.
Efterfølgende blev vi præsenteret for 6 greb til at fremme mulighederne for deltagelse og hvilket særligt potentiale, der kunne være ift. beboerdemokratiet. Vi afsluttede workshoppen med at se på de udfordringer, succeser og muligheder vi ser ift. at flere deltager aktivt i lokalområdet – se resultaterne her:
| Udfordringer | Succeser | Muligheder |
| Hvad oplever vi af udfordringer ift, at flere beboere deltager aktivt i lokalområdet | Hvad oplever vi af succeser ift, at flere beboere deltager aktivt i lokalområdet | Hvad oplever vi af mulighederift, at flere deltager aktivt i lokalområdet? |
| "Deltagelseskultur" - når der gennem en lang periode, har været lavet noget for beboerne kan det være svært at ændre det til at beboerne selv skal være aktive i tilblivelsen af aktiviteter. | Ufarlige traditioner, der samler - fx Skt Hans | Organisatorisk faglighed - tage demokratiet og frivilligheden alvorligt |
| "Dem og os" - Der kan være grupperinger, hvor man tager afstand fra aktiviteter andre grupperinger har initieret | Fokus på ressourcer blandt beboerne er motiverende ift frivillighed | Rugekasser |
| Sprog og kulturforståelse | Rammer for deltagelse og fællesskab giver aktivitet og ejerskab. | Samarbejde mellem drift, bestyrelse og helhedsplan (boligsocial) |
| Det er et stort arbejde. Ryger fra efter 3 måneder Tid til at løse opgaven og mange opgaver der skal løsesi |
Gøre de fysiske rammer indbydende for deltagelse | Mini-publics Aktivitetsudvalg (adhoc) |
| Høj grad af planlægning | Beboere tager andre beboere med og giver større fremmøde | Aktivitetsgruppe med email/sms liste |
| Regler/struktur | Fælles tredje - fx Rickshaw-ture med kaffe | Fælles platform til orientering fx sms (kontaktgruppe) |
| Lukkede grupper | Impulsivitet | Sammensætning af beboere til at skaffe flere beboere |
| Kultur/tradition der er svær at ændre på | Naboskabs-ambassadører | |
| Boligorganisationens tradition/formelle tilgang | Fællesspisning/morgenmad - åbenhed | |
| Den gode drift |
BLs arbejde med beboerdemokratiet
Rikke gav os en rundtur i hvordan BL arbejder med beboerdemokratiet, klarhed omkring beboerdemokratiets organisering, en række gode tips og ikke mindst inspiration til den lokale understøttelse. Se mere i Rikkes slides (links i infoboksen) – hvor jeg bl.a. vil anbefale og tage et kig på afdelingsbestyrelsens 5 bud og se om det er noget I kan bruge i dialogen med afdelingsbestyrelserne.
Husk at bruge jeres kollegaer i administrationen, hvis I er i tvivl omkring hvad man må og kan gøre ift. beboerdemokratiet. Hvis der er ting I er usikre på, kan I gøre brug af BL’s juridiske hotline – se mere via linket her.
Lokalsamfund og medborgerskab
For dig som arbejder med at understøtte den positive udvikling og sammenhængskraften i almene boligområder og bydele.