Fællesskaber

Hvordan skaber vi rammer, der giver flere beboere lyst og mulighed for at engagere sig, tage ejerskab og handle sammen? En dag hvor der var fokus på at omsætte deltagelse til handlekraft.

Hvordan kan fysiske og digitale platforme supplere hinanden i at skabe gode læringsplatforme for børn og unge? Er der barrierer og dilemmaer, vi skal være særligt opmærksomme på, når vi arbejder med digitale platforme? Og hvad kan vi bruge de digitale platforme til som vi ikke kan opnå gennem de fysiske platforme?

Det er nogle af de spørgsmål, vi kom omkring, da vi mødtes for anden gang i netværket for læringsindsatser d. 22. januar, hvor vi hørte om forskellige konkrete cases og erfaringer, og drøfte de forskellige muligheder og potentialer i de digitale læringsplatforme i kontekst til de boligsociale indsatser.

Skolemistrivsel er et komplekst fænomen, der kan være vanskeligt både at måle på, tale om og intervenere i. Mistrivsel handler om komplekse udfordringer knyttet til blandt andet ensomhed, mobning og skoleglæde. Noget af det, som desuden kan få betydning, er børns tidlige negative erfaringer, deres relationer til kammerater og lærere samt deres oplevelse af at lykkes både fagligt og socialt. Mange af disse forhold overskrider skolen i både tid og rum, da trivslen i skolerne også påvirkes af, hvad der foregår for eksempel i hjemmet og i fritidslivet.

Indsatsen mod hjemløshed er blevet ændret ved en ny lov, der trådte i kraft den 1. oktober 2023. Nu får kommunerne flere penge til at finde boliger til hjemløse tidligere i et støtteforløb. Kommunerne står derfor over for nogle nye vilkår på indsatsen mod hjemløshed. 

For mange børn og unge er det i dag en daglig kamp at komme i skole, og stadig flere udvikler et bekymrende skolefravær, som kan sætte langvarige spor. Skolefravær er stærkt belastende både for det barn, som ikke kan komme i skole, for barnets familie og for klassefællesskabet, ligesom det kan udfordre samarbejdet mellem skole og hjem, der ofte har forskellige perspektiver på både årsager og mulige løsninger. 

Hvordan kan læringsorienterede indsatser, bidrage til vores familieunderstøttende arbejde? Og hvilke gode erfaringer og potentialer ser vi i forskellige lærings-forløb, målrettet familier?

I Helsingør, har de over mange år, udviklet og finpudset deres familieindsatser, hvor læringsorienterede tiltag og forløb, har vist sig som nyttige redskaber til at understøtte velfungerende familier. Vi hørte om deres konkrete erfaringer, og prøvede et nyt sprogstimulerende dialogspil og drøftede potentialerne i læringsorienterede indsatser.

Hvad driver lokalt engagement, og hvordan kan vi som professionelle understøtte det lokale engagement og fællesskab? Disse spørgsmål, gik vi i dybden med på vores næste temadag, hvor vi både fik mulighed for at møde nogle af de lokalt engagerede beboere og dykke ned i faglige tilgange og praksiserfaringer. 

I de udsatte boligområder står flere børn og unge uden for foreningslivet. Men hvorfor eksisterer denne ulighed i deltagelse? Hvilke strukturelle barrierer og udfordringer møder børnene i deres hverdag som kan udgøre en hindring for deres vej ind i fritidsfællesskaberne? Og hvordan kan man arbejde med rammerne i foreningerne og med at skabe den nødvendige støtte og hjælp rundt om barnet, så der bliver plads til børn med andre forudsætninger?

I udsatte boligområder er færre beboere aktive i lokale fritidstilbud sammenlignet med landsgennemsnittet. Desuden deltager skoleelever fra sårbare boligområder markant mindre i idrætsaktiviteter i foreningsregi sammenlignet med elever på samme klassetrin i hele landet.

Hvordan møder vi beboerne og hvordan kan vi arbejde med møderammerne, så de tilgodeser de intentioner, der er med mødet? Hvilken værdi har Startboliger set fra en boligdirektørs perspektiv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskaber om Startboliger i Hobro d. 4. oktober 2023

Hvordan kan lokale mødesteder og understøttelse af lokale fællesskaber være en metode til at skabe lokalsamfund og medborgerskab? Hvordan sikrer vi det gode værtskab fra os selv og fra de frivillige i fællesskabet? Og hvordan opretholder vi engagementet, når vi bevæger os fra idé og udvikling, til daglig drift? Dette blandt meget mere, så vi på da vi var forbi Rising i Odense

Hvilken betydning har deltagelse i foreningsliv for den tidlige forebyggelse? Hvordan oplever unge i udsatte boligområder overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvilke perspektiver har de på det system, de møder på deres vej? Hvad kræver det som boligsocial eller kommunal aktør at opspore og engagere de unge, som ikke nødvendigvis er synlige for systemet og derfor kan være svære overhovedet at finde? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte Center For Boligsocial Udvikling til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse.

Det boligsociale felt er sammensat af mange forskellige fagligheder, men hvordan bringer vi hver især vores faglige baggrund og erfaringer i spil i samspillet med andre? Hvad er ensomhed for en størrelse, og hvordan kan vi have en opmærksomhed på det i vores arbejde? Det var nogle af de spørgsmål vi stillede hinanden, da de sociale viceværter mødtes d. 5. september i Vejle.

Hvordan kan grønne initiativer bidrage som arena for lokal sammenhængskraft? Og hvordan skaber vi gode samarbejder om den grønne omstilling, mellem beboere, lokale aktører, boligorganisation og kommune? Det var nogle af spørgsmålene vi kom omkring, da vi besøgte den boligsociale helhedsplan, Øst i Centrum i Aalborg.

Hvordan kan man som professionel arbejde målrettet med at understøtte beboerinitiativer og frivillighed? Hvis man vil tænke forankring ind fra start, hvilken betydning har det så for måden man arbejder? Det var nogle af de spørgsmål vi tog op, da vi var til netværksmøde i Albertslund.

Hvordan kan man være med til at understøtte at unge kan være noget for andre unge? I hvor høj grav kan vi som profesionelle slippe kontrollen? Det og meget mere tog vi en snak omkring, da vi mødtes i Herredsvang i Aarhus d. 21. november!

Dette er blot et eksempel der kan bruges til inspiration. Eksemplet er stillet til rådighed af BoTrivsel.

Hvordan kan man som social vicevært understøtte arbejdet med klagesager og hvornår starter og slutter arbejdet? Kan vi tage det sociale arbejde mere ud i det offentlige rum og hvad skal vi være opmærksom på, hvis vi gør det? Hvordan navigerer man i samspillet med beboer, når man har flere forskellige roller og hvilken betydning har tydelighed omkring ens rolle ift. det relationelle arbejde? Det tog vi en snak om, da vi var i Ribe til netværksmøde for sociale viceværter

Hvordan samarbejder du med den lokale afdelingsbestyrelse? Hvordan kan man som boligsocial medarbejder understøtte beboerdemokratiet?  Hvordan kan man arbejde med beboerinddragelse, demokratisk dannelse og strategisk netværksdannelse? Det og meget mere belyste vi, da vi var samlet i Svendborg om for at se på det almene beboerdemokrati set fra et boligsocialt perspektiv.

Hvordan kan man samarbejde med lokale foreninger og fællesskaber med henblik på at integrere flere af lokalområdets udsatte beboere? Hvordan prioriterer man sine ressourcer ift. at understøtte beboeraktiviteter? Hvilke metoder virker godt til at styrke beboeres deltagelse og engagement? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte den boligsociale indsats i Viby J til netværksmøde for sociale viceværter den 21. april 2022.

Hvordan kan beslutningstagere i større fysiske omdannelser tænke det kommende sociale liv ind allerede i de tidlige faser af omdannelsen, hvor mange af de fysiske rammer bliver lagt for det fremtidige hverdagsliv?

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Internationale erfaringer viser dog, at det ikke er nogen nem opgave at sikre et velfungerende hverdagsliv, når omdannelserne er færdige, og beboersammensætningen er ændret.

Vi mødtes online til et åbent sparringsmøde, hvor der forinden mødet var muligt at indsende cases/emner til sparring. På mødet kom vi bl.a. omkring de unge vi ikke er i kontakt med, mulddyr og samtykkeloven.

Hvordan ser de nye rammer ud - både fysiske og organisatoriske? Hvilke nye muligheder kan der opstå herad? Hvordan påvirker det området og ikke mindst beboerne i lokalområdet?

Det så vi på, da vi besøgte teamet i Høje Gladsaxe, hvor vi blev klogere på alt fra inddragelsesmetoder fra designtænkning og til hvordan den rette understøttelse af eksistererende beboerinitativer, giver muligheder for, at de kan blomstre.

Der er et udækket behov for indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i de almene boligområder. Det viser en afdækning foretaget blandt professionelle i almene boligorganisationer, kommuner og frivillige foreninger. Afdækningen viser også, at der er tale om en særdeles heterogen gruppe med meget forskelligartede vanskeligheder. Der er identificeret syv indsatser til denne gruppe beboere. To vurderes at være klar til modning, nemlig en social viceværtsindsats og en beredskabsindsats.

Vi havde sat unge på dagsordenen, da vi mødtes i Odense til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse. Hvad siger de unge selv om at opholde sig på gaden og hvad kan vi lære af dem? Hvordan kan man arbejde målrettet med demokrati og fællesskaber på en ungdomsuddannelse? 

Hvordan kan man aktivere eksisterende ressourcer i det lokalområde man arbejder i? Hvordan kan man arbejde i det boligsociale, så det understøtter udviklingen fra boligområde til bydel? 
Det undersøgte vi nærmere, da vi mødtes online i det faglige fællesskab om lokalsamfund og medborgerskab.

Noget så konkret som en bygning placeret i et udsat boligområde rummer muligheden for at fremme tværgående samarbejde mellem områdets boligsociale tiltag. Men måden samarbejdet sker på har afgørende betydning for, om der samlet set bliver skabt en bedre indsats over for udsatte beboere. Det er en af hovedpointerne i ny rapport fra CFBU.

For dig som arbejder med at styrke trivslen for den enkelte beboer og understøttelsen af lokale fællesskaber

Alle fædre ønsker det bedste for deres børn. Og netop fædre i udsatte boligområder kan gøre en aktiv indsats for at bakke op om børn og unge i boligområderne, viser et nyt dansk og nordisk litteraturstudie samt et feltstudie, som CFBU har lavet. Fædre som er synlige i lokalområdet og deltager i aktiviteter kan være inspirerende rollemodeller for de unge.

Naboskabet halter i mange udsatte boligområder i Danmark. I rapporten Aktiviteter der styrker naboskabet – Kortlægning af international forskning og erfaringer har CFBU fået gennemtrawlet international forskning som viser, at der er tæt sammenhæng mellem et godt naboskab og antallet af fælles aktiviteter som fællesspisning, byfester og nyttehaver i et boligområde. De seneste års mange naboskabsfremmende indsatser fra boligselskaber og kommuner kan derfor vise sig at være en langsigtet investering i boligområdernes sociale sammenhængskraft.