Skip to main content Skip to footer

Referat

Kriminalitetsforebyggelse: Netværksmøde d. 9/6-2021, Odense

Vi havde sat unge på dagsordenen, da vi mødtes i Odense til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse. Hvad siger de unge selv om at opholde sig på gaden og hvad kan vi lære af dem? Hvordan kan man arbejde målrettet med demokrati og fællesskaber på en ungdomsuddannelse? 

 

Tak for et spændende møde i Odense – så dejligt at mødes i virkeligheden! 😃

 

Unge på gaden og hvad vi kan lære af dem

Mette Bladt var på banen med et inspirerende oplæg, der gav anledning til en del dialog undervejs. Mette understregede, at arbejdet med de børn og unge der bor i udsatte boligområder er en kompleks opgave, da der er en række forskellige forhold, der kan spille ind - kort fortalt, wicked problems. Vi bør derfor være nysgerrige på, hvad der ligger bag adfærden vi ser på gaden, i boligområderne og andre steder hvor de unge opholder sig og har en uhensigtigsmæssig adfærd. 

 

Hvorfor er det vi gang på gang vender tilbage til at snakke om, hvordan vi hjælper den enkelte unge med at løse et problem, vi netop har set, forskning pege på, bunder i nogle strukturelle vilkår, den unge ikke har haft indflydelse på? Kan vi tage snakken derhen, hvor vi kan finde løsninger på de problemstillinger, der gør, at de unge ikke ender der i første omgang?

- Mette Bladt, løst citeret fra oplæg

 

Hvad tænker de unge selv om deres situation? Hvordan oplever de omverdenen ser på dem? Hvorddan oplever de unge de tilbud der er til dem og hvad tænker de professionelle typisk? Det og meget mere kom Mette omkring og jeg kan på ingen måde lave en sammenfatning, der er fyldestgørende, men vil i stedet anbefale at se slides fra oplægget eller læse artiklen under materialer.

 

Hvordan skaber man kroge og adgang til fællesskaber?

Simone og Lasse tog os med ind i deres ledelsesmaskinrum på KBH SYD HF & VUC. Her arbejder de målrettet med aktivt medborgerskab og virkeliggørelse af drømme gennem uddannelse – og ikke mindst måden at drive skole på, så den passer til de elever de har. Her er elevsynet essentielt, hvor vi fik en smagsprøve på deres tilgang gennem en lille øvelse, der hjalp os med at tydeliggøre hvem det er vi snakker om. Vi drøftede snitflader, hvor det blev tydeligt, at der helt klart et potentiale i samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og det handlerum man har i de boligsociale indsatser. Igen der kunne siges meget mere – tjek slides her