Tryghed

Indsatsen mod hjemløshed er blevet ændret ved en ny lov, der trådte i kraft den 1. oktober 2023. Nu får kommunerne flere penge til at finde boliger til hjemløse tidligere i et støtteforløb. Kommunerne står derfor over for nogle nye vilkår på indsatsen mod hjemløshed. 

Hvordan møder vi beboerne og hvordan kan vi arbejde med møderammerne, så de tilgodeser de intentioner, der er med mødet? Hvilken værdi har Startboliger set fra en boligdirektørs perspektiv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskaber om Startboliger i Hobro d. 4. oktober 2023

Hvordan kan man som boligorganisation samarbejde med kommunens opsøgende team? Hvordan kan man arbejde understøttende med beboere, der har et alkohol- eller stofmisbrug? Det blev vi klogere på, da vi besøgte den boligsociale indsats i Sønderborg.

Hvordan kan man som social vicevært understøtte arbejdet med klagesager og hvornår starter og slutter arbejdet? Kan vi tage det sociale arbejde mere ud i det offentlige rum og hvad skal vi være opmærksom på, hvis vi gør det? Hvordan navigerer man i samspillet med beboer, når man har flere forskellige roller og hvilken betydning har tydelighed omkring ens rolle ift. det relationelle arbejde? Det tog vi en snak om, da vi var i Ribe til netværksmøde for sociale viceværter

Der er et udækket behov for indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i de almene boligområder. Det viser en afdækning foretaget blandt professionelle i almene boligorganisationer, kommuner og frivillige foreninger. Afdækningen viser også, at der er tale om en særdeles heterogen gruppe med meget forskelligartede vanskeligheder. Der er identificeret syv indsatser til denne gruppe beboere. To vurderes at være klar til modning, nemlig en social viceværtsindsats og en beredskabsindsats.

Vi havde sat unge på dagsordenen, da vi mødtes i Odense til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse. Hvad siger de unge selv om at opholde sig på gaden og hvad kan vi lære af dem? Hvordan kan man arbejde målrettet med demokrati og fællesskaber på en ungdomsuddannelse? 

Vi havde sat antiradikalisering på programmet, da vi mødtes første gang i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse. Derudover drøftede vi hvad der kunne have fremtidig interesse for fællesskabet.

For dig som arbejder med at styrke trivslen for den enkelte beboer og understøttelsen af lokale fællesskaber

Naboambassadører, der systematisk at byder nye beboere velkommen, har styrket naboskabet i fem udsatte boligområder. Rapporten Naboambassadører viser, at indsatserne både gør tilflytterne gladere for at bo i deres boligområde og får dem til i stigende grad at deltage i fællesaktiviteter. Indsatsen kan dermed være med til at vende udviklingen i områder, hvor naboskabet har svære vilkår.

Sociale viceværter i udsatte boligområder kan forebygge hver fjerde udsættelse af beboere, der ikke har betalt deres husleje. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.

Kenneth er lige kommet hjem fra arbejde, tænder for sit musikanlæg, hvor musikken brager ud af de store højtalere. Under ham bor Yasmin, som lige har lagt sit ene barn til at sove. Yasmin tager sin kost og banker den op i loftet for at få Kenneth til at skrue ned. Episoden sker næsten hver eneste dag, og de to naboer taler ikke sammen, når de mødes ude i opgangen.

De mest udsatte unge er ofte en vanskelig opgave for de sociale myndigheder. Mange unge i udsatte boligområder har brug for håndholdt støtte til at klare sig igennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor er det oplagt at arbejde med mentorindsatser. Men det er en kunst at gennemføre en god mentorindsats. Mentorindsatser har størst mulighed for at påvirke unge i positiv retning, hvis de tilrettelægges efter fire overordnede retningslinjer.

Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse og risikerer at havne i kriminalitet. Relationsarbejdere i udsatte boligområder skaber et positivt forhold unge, som andre aktører kan have svært ved at nå, og hjælper dem i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Udsatte unge har faktisk fem gange større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, hvis de har en mentor. Tillid, vedholdenhed og engagement er blandt mentorernes vigtigste arbejdsredskaber.

Utrygheden er mere udbredt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Utrygheden skyldes bl.a. Unge, der hænger ud i grupper, kører på scooter og opfører sig truende over for andre beboere. Faktisk er hele 26 % af beboerne i de udsatte boligområder utrygge ved at færdes alene i mørke i deres boligområde sammenlignet med 16 % i andre danske byområder.  Det viser en ny undersøgelse fra center for boligsocial udvikling (cfbu), hvor trygheden i udsatte boligområder sammenlignes med andre byområder.

Hærværk, skrald og mangelfuld gadebelysning er blandt kilderne til utryghed i udsatte boligområder. Tryghedsvandringer kan være med til at løse problemet, og har de senere år vundet stor udbredelse. Svenskerne gør det allerede i stort omfang, og nu har tryghedsvandringer også vundet indpas i Danmark. Tryghedsvandringer kan skabe tryggere boligområder, og Center for Boligsocial Udvikling har fundet opskriften på den succesfulde tryghedsvandring.

Selvom Danmark er i top fem over de tryggeste lande i verden, er der udbredt utryghed blandt beboerne i Danmarks udsatte boligområder. Denne utryghed skyldes bl.a. hærværk og utryghedsskabende adfærd, og i mindre grad egentlig kriminalitet. CFBU har kortlagt kilderne til utryghed og udpeger indsatser, der kan bekæmpe utryghed i landets udsatte boligområder.