Kriminalitetsforebyggelse

Vi afholdte netværksmøde i det faglige fællesskab om fritidsjobindsatser, hvor vi havde sat regeringens udspil om fritidsjobindsatser fra sommeren 2024 på dagsordenen. Derudover fik vi besøg af Jesper, der fortalte om mulighederne for unge med handicap ift. understøttelse af fritidsjob.

Hvordan kan man understøtte vejen til beskæftigelse ved at tage afsæt i det, der fylder i folks liv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskab om beskæftigelse til netværksmøde hos den boligsociale helhedsplan i Silkeborg.

Der er i dag ca. 42.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. En betydelig del af disse unge bor i boligområder, der betegnes som udsatte. Ser man alene på uddannelse, er det hver fjerde ung mellem 18 og 29 år i udsatte boligområder, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt de unge i befolkningen generelt. Det er en markant og vedvarende ulighed til trods for, at der over tid er sket en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til at øge børn og unges livschancer.

Hvilken betydning har deltagelse i foreningsliv for den tidlige forebyggelse? Hvordan oplever unge i udsatte boligområder overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvilke perspektiver har de på det system, de møder på deres vej? Hvad kræver det som boligsocial eller kommunal aktør at opspore og engagere de unge, som ikke nødvendigvis er synlige for systemet og derfor kan være svære overhovedet at finde? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte Center For Boligsocial Udvikling til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse.

Hvordan kan man være med til at understøtte at unge kan være noget for andre unge? I hvor høj grav kan vi som profesionelle slippe kontrollen? Det og meget mere tog vi en snak omkring, da vi mødtes i Herredsvang i Aarhus d. 21. november!

Hvad er negativ social kontrol og hvordan kan se det udfolde sig i et boligområde? Hvordan kan man arbejde med demokratisk dannelse og oplysning som et forebyggende element? Det arbejdede vi på, da vi fik besøg af SIRI på netværksmødet i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse i Høje Gladsaxe d. 25. maj 2022.

For dig som arbejder med tidlig forebyggelse af kriminalitet i almene boligområder

Vi mødtes online til et åbent sparringsmøde, hvor der forinden mødet var muligt at indsende cases/emner til sparring. På mødet kom vi bl.a. omkring de unge vi ikke er i kontakt med, mulddyr og samtykkeloven.

Vi havde sat unge på dagsordenen, da vi mødtes i Odense til netværksmøde i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse. Hvad siger de unge selv om at opholde sig på gaden og hvad kan vi lære af dem? Hvordan kan man arbejde målrettet med demokrati og fællesskaber på en ungdomsuddannelse? 

Vi havde sat antiradikalisering på programmet, da vi mødtes første gang i det faglige fællesskab om kriminalitetsforebyggelse. Derudover drøftede vi hvad der kunne have fremtidig interesse for fællesskabet.

Mentorindsatser er en udbredt måde at holde unge ude af kriminalitet. Men hvad sker der, når mentoren slipper sit tag, og den unge skal stå på egne ben?

CFBU har i en ny undersøgelse analyseret den langsigtede virkning af mentorindsatser. Undersøgelsen tyder på, at indsatserne på den lange bane lykkes med at forebygge og reducere de unges kriminalitet, men kun, hvis der gribes tidligt ind.

Andelen af sigtede i udsatte boligområder er dalet støt de seneste 10 år. Men faldet modsvarer ikke udviklingen i resten af landet. Det viser rapporten Bag om de faldende sigtelsesrater.

En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.

Opsøgende gadeplansindsatser viser, hvordan man kan holde enkelte unge ude af kriminalitet gennem en sammenhængende indsats på tværs af skole-, familie-, fritids- og gadeliv.

Det er dog samlet set ikke lykkedes at mindske ungdomskriminaliteten i 17 udsatte boligområder, som ellers var målsætningen med puljen for gadeplansindsatser. Det fremgår af Center for Boligsocial Udviklings slutevaluering af puljen.

Evaluering og læringspunkter fra et CSR-projekt i tre caseområder.

Fritidsjobs til 59 unge, fire oplæg fra virksomheder og syv virksomhedsbesøg. Det er nogle af resultaterne af den CSR-indsats, som Foreningen Nydansker og BL – Danmarks Almene Boliger igangsatte i tre boligområder i 2014-2015. CFBU har evalueret indsatsen og på den baggrund samlet en række anbefalinger til fremtidige CSR- og fritidsjobindsatser.

Familiekurser giver forældre redskaberne til at forebygge kriminalitet! Familiekurserne på Amagerbro arbejder med at hjælpe forældre med tage ansvar for deres børns trivsel, uddannelse og at holde dem ude af kriminalitet. Kurserne kører nu på 7. år og Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har samlet de positive resultater og erfaringer i en ny rapport.

De mest udsatte unge er ofte en vanskelig opgave for de sociale myndigheder. Mange unge i udsatte boligområder har brug for håndholdt støtte til at klare sig igennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor er det oplagt at arbejde med mentorindsatser. Men det er en kunst at gennemføre en god mentorindsats. Mentorindsatser har størst mulighed for at påvirke unge i positiv retning, hvis de tilrettelægges efter fire overordnede retningslinjer.

Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse og risikerer at havne i kriminalitet. Relationsarbejdere i udsatte boligområder skaber et positivt forhold unge, som andre aktører kan have svært ved at nå, og hjælper dem i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Udsatte unge har faktisk fem gange større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, hvis de har en mentor. Tillid, vedholdenhed og engagement er blandt mentorernes vigtigste arbejdsredskaber.

Utrygheden er mere udbredt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Utrygheden skyldes bl.a. Unge, der hænger ud i grupper, kører på scooter og opfører sig truende over for andre beboere. Faktisk er hele 26 % af beboerne i de udsatte boligområder utrygge ved at færdes alene i mørke i deres boligområde sammenlignet med 16 % i andre danske byområder.  Det viser en ny undersøgelse fra center for boligsocial udvikling (cfbu), hvor trygheden i udsatte boligområder sammenlignes med andre byområder.

Hærværk, skrald og mangelfuld gadebelysning er blandt kilderne til utryghed i udsatte boligområder. Tryghedsvandringer kan være med til at løse problemet, og har de senere år vundet stor udbredelse. Svenskerne gør det allerede i stort omfang, og nu har tryghedsvandringer også vundet indpas i Danmark. Tryghedsvandringer kan skabe tryggere boligområder, og Center for Boligsocial Udvikling har fundet opskriften på den succesfulde tryghedsvandring.

Selvom Danmark er i top fem over de tryggeste lande i verden, er der udbredt utryghed blandt beboerne i Danmarks udsatte boligområder. Denne utryghed skyldes bl.a. hærværk og utryghedsskabende adfærd, og i mindre grad egentlig kriminalitet. CFBU har kortlagt kilderne til utryghed og udpeger indsatser, der kan bekæmpe utryghed i landets udsatte boligområder. 

Fritidsjob kan være med til at give et løft til unge i udsatte boligområder og bidrage til at bryde den sociale arv. Blot 24 pct. af de unge i udsatte boligområder har et fritidsjob, hvilket er halvt så mange som på landsplan.

Og det er et problem, fordi fritidsjob har væsentlig betydning for de unges uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens senere i livet. Det indikerer en ny undersøgelse fra CFBU, hvor sammenhængen mellem fritidsjob og senere uddannelse og beskæftigelse for unge i udsatte boligområder analyseres.