Hvordan skaber vi rammer, der giver flere beboere lyst og mulighed for at engagere sig, tage ejerskab og handle sammen? En dag hvor der var fokus på at omsætte deltagelse til handlekraft.

Kære netværk for Lokalsamfund og Medborgerskab

Tak for det flotte fremmøde og jeres store engagement på vores netværksmøde i Ballerup.

Og en stor tak til Jesper og Gert for godt værtskab og til Tina Termansen, postdoc ved Steno Diabetes Center Copenhagen, og Mattias Friis Jørgensen, chefkonsulent i Democracy X, for inspirerende oplæg.

På dagen undersøgte vi, hvordan lokal organisering, fysiske rammer og relationer kan styrke deltagelse og handlekraft i lokalsamfundet – også blandt mennesker, som ikke altid finder vej ind i de etablerede fællesskaber.

Stedets betydning for deltagelse og fællesskab
Tina Termansen præsenterede bl.a. indsigter fra sin ph.d. med afsæt i fælleshaverne i Tingbjerg og satte fokus på stedets og rammernes betydning for deltagelse og fællesskab.

På en gåtur i området drøftede vi i forlængelse heraf betydningen af at have et fysisk sted at arbejde ud fra – et mødested, hvor mennesker kan henvende sig, relationer kan opstå, og aktiviteter kan vokse frem. Vi talte også om, hvad man kan gøre, hvis man starter en indsats uden egne lokaler: Hvilke eksisterende mødesteder kan man koble sig på, og hvordan kan man være synlig og tilgængelig dér, hvor mennesker allerede færdes?

Community Organizer tilgangen
Mattias Friis Jørgensen introducerede os til Community Organizing, som bl.a. bygger på professor ved Harvard University Marshall Ganz' tilgang til organisering og kollektiv handlekraft.

Community Organizing har flere ligheder med ABCD-tilgangen, som flere i det boligsociale felt arbejder med, men også nogle væsentlige forskelle. Begge kan give inspiration til det boligsociale arbejde, men de tager afsæt forskellige steder og kan derfor også noget forskelligt. Her er en kort perspektivering på ligheder og forskelle:

ABCD og Community Organizing – ligheder og forskelle

Ligheder

Begge tilgange:

• ser mennesker som aktive medborgere frem for modtagere
• bygger på relationer, lokalt engagement og lederskab
• lægger vægt på handling og menneskers egen handlekraft
• udfordrer forestillingen om, at forandring primært skal leveres af professionelle eller systemet.

En væsentlig forskel

Community Organizing handler især om at organisere mennesker omkring fælles interesser og udvikle deres kollektive kapacitet til at handle og skabe den forandring, de ønsker.

Cormac Russells ABCD-tilgang starter et lidt andet sted: Hvilke ressourcer, relationer, interesser og initiativer findes allerede i lokalsamfundet – og hvordan kan vi skabe bedre betingelser for, at de kan vokse?

ABCD behøver derfor ikke tage afsæt i et fælles problem eller en bestemt forandring. Det kan lige så vel handle om at understøtte mennesker i at skabe en strikkeklub, tage imod nye ukrainske naboer eller sætte noget helt tredje i gang, som betyder noget for dem.

Meget forenklet kan forskellen beskrives sådan:

Community Organizing: Hvordan organiserer mennesker sig og opbygger fælles handlekraft til at skabe forandring?

ABCD: Hvad findes allerede af ressourcer, relationer og initiativ – og hvordan skaber vi plads til, at mere kan vokse nedefra?