Organisering

Hvordan skaber vi rammer, der giver flere beboere lyst og mulighed for at engagere sig, tage ejerskab og handle sammen? En dag hvor der var fokus på at omsætte deltagelse til handlekraft.

Hvordan er balancen mellem indholdet i den sociale indsats og beboernes behov - og hvornår skal man rykke på det? Hvordan får vi beboerne videre på en god måde og hvad gør man, hvis det er svært at finde boliger der matcher behovet? Hvad er udslusningsboliger og kunne de have en rolle i forankringen af startboligen?

Her på siden kan du få et overblik over hvad formålet er med boligsocial indsatser, hvad de indeholder og eksempler på forskellige konstruktioner og hvilke præmisser de arbejder ud fra. 

Vi har tidligere snakket om, hvordan vi oplever vores samarbejdspartnere og de potentialer, der kunne være, hvis vores samarbejde blev styrket. Denne gang vender vi pilen den anden vej og sætter spot på, hvordan andre ser på den boligsociale vicevært. Vi får hjælp af en lokal inspektør og en ejendomsfunktionær til dette, der stiller op til spørgsmål, og samtidigt giver deres oplevelse af det boligsociale på godt og ondt.
Det giver anledning til at spørge os selv om, hvor balancen er i det gode samarbejde? Kan vi komme til at ligne hinanden for meget eller distancerer vi os for meget fra boligorganisationens primære virke?
Endeligt vender vi blikket mod beboerne og deres behov - matcher deres ønsker og behov det opdrag vi har med os?

Hvilket potentiale er der i samarbejdet mellem STU og startboligen? Hvordan kan man tænke sundhed ind i samarbejdet med de unge i startboligerne? Det tog vi snak om, da vi mødtes til netværksmøde i det faglige fællesskab om startboliger i Skanderborg d. 2. oktober!

Hvad er et sundhedstjek af et alment lejemål og hvad er rammerne egentlig for en social rengøring? Hvilket potentiale ligger der i et godt samarbejde mellem det boligsociale og driften i en boligorganisation og hvordan kan man styrke samarbejdet? Det og meget mere tog vi en snak om, da vi mødtes d. 30. april 2024 hos BL Kbh. i netværket for sociale viceværter.

Startboligerne tager afsæt i de unges liv, men arbejdet som projektleder indeholder også en række opgaver, der ikke har relation til de unge. Hvilke arbejdsområder oplever man, der kan være gode at tage fat på, når der er stille perioder ift. de unge? Vi dykkede ned i driften af startboligprojekterne, da vi mødtes i det faglige fællesskab om startboliger i Skælskør d. 24. april 2024.

Hvordan møder vi beboerne og hvordan kan vi arbejde med møderammerne, så de tilgodeser de intentioner, der er med mødet? Hvilken værdi har Startboliger set fra en boligdirektørs perspektiv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskaber om Startboliger i Hobro d. 4. oktober 2023

Vidensbladet stiller skarpt på, hvordan kommuner kan indgå i tværsektorielt samarbejde og lave indsatser i bydele med sociale udfordringer.

Hvordan kan grønne initiativer bidrage som arena for lokal sammenhængskraft? Og hvordan skaber vi gode samarbejder om den grønne omstilling, mellem beboere, lokale aktører, boligorganisation og kommune? Det var nogle af spørgsmålene vi kom omkring, da vi besøgte den boligsociale helhedsplan, Øst i Centrum i Aalborg.

Hvordan kan man som professionel arbejde målrettet med at understøtte beboerinitiativer og frivillighed? Hvis man vil tænke forankring ind fra start, hvilken betydning har det så for måden man arbejder? Det var nogle af de spørgsmål vi tog op, da vi var til netværksmøde i Albertslund.

Rundt omkring i landets udsatte boligområder forener socialøkonomiske virksomheder social værdiskabelse og kommerciel forretningsdrift. De løfter både den enkelte beboer og det udsatte boligområde som helhed ved at ansætte beboere, der har særlige barrierer for at komme i job og ved at tilføre nyt erhvervs- og byliv til boligområderne.

Hvordan kan man samarbejde med lokale foreninger og fællesskaber med henblik på at integrere flere af lokalområdets udsatte beboere? Hvordan prioriterer man sine ressourcer ift. at understøtte beboeraktiviteter? Hvilke metoder virker godt til at styrke beboeres deltagelse og engagement? Det og meget mere så vi nærmere på, da vi besøgte den boligsociale indsats i Viby J til netværksmøde for sociale viceværter den 21. april 2022.

Hvordan registrerer du dine rådgivninger? Skriver du sagsnotater og hvornår sletter du dem igen? Hvornår er en rådgivning afsluttet? Kan man stille krav til beboerne?

Vil I gerne arbejde med jeres boligsociale bestyrelse og få endnu mere ud af det fælles arbejde? På bestyrelsesseminaret arbejdes der med at styrke den fælles entydige ledelse af den boligsociale indsats og få blik for nye potentialer som bestyrelse.

Sæt fokus på prioritering af arbejdet i en boligsocial bestyrelse eller styre-/følgegruppe med et dialogværktøj. Er bestyrelsen en stærk strategisk platform? Eller kan de strategiske potentialer udnyttes endnu bedre? Værktøjet danner grundlag for dialog og fælles prioritering af tid og ressourcer.

Tiden skal bruges effektivt, når den boligsociale bestyrelse eller styregruppe er samlet. Her er forberedelse af møderne et vigtigt element, så du sikrer at den sparsomme mødetid skaber størst mulig værdi. Her kan du finde links til en række temaer, modeller og skabeloner, som du frit kan bruge.

Hvordan kan man arbejde med evaluering af startboligprojekter og hvor er startboligens stærke og svage sider? Hvilken betydning har styregruppearbejdet for udviklingen og effekten af startboligprojektet? Hvordan kan man tænke forankring af startboliger? Det drøftede vi, da vi mødtes i netværket for startboliger i Aarhus d. 2. marts 2022

Hvilken værdi har det opsøgende arbejde og hvordan kan man gå til opgaven? Hvor langt skal man gå for at hjælpe en beboer og hvornår slipper man igen? Hvem møder man i sit arbejde som social vicevært og hvordan er man bedst klædt på til mødet? 

Der er et udækket behov for indsatser til beboere med psykiske vanskeligheder i de almene boligområder. Det viser en afdækning foretaget blandt professionelle i almene boligorganisationer, kommuner og frivillige foreninger. Afdækningen viser også, at der er tale om en særdeles heterogen gruppe med meget forskelligartede vanskeligheder. Der er identificeret syv indsatser til denne gruppe beboere. To vurderes at være klar til modning, nemlig en social viceværtsindsats og en beredskabsindsats.

Noget så konkret som en bygning placeret i et udsat boligområde rummer muligheden for at fremme tværgående samarbejde mellem områdets boligsociale tiltag. Men måden samarbejdet sker på har afgørende betydning for, om der samlet set bliver skabt en bedre indsats over for udsatte beboere. Det er en af hovedpointerne i ny rapport fra CFBU.

Flere kommuner rundt omkring i landet er i løbet af de seneste ti år gået i gang med større, fysiske omdannelsesprocesser af deres udsatte boligområder, som fx Gellerupparken, Aalborg Øst, Vollsmose, Tingbjerg, Mjølnerparken, Taastrupgaard og Urbanplanen. Med parallelsamfundsaftalen, der i 2018 blev indgået mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, sættes der yderligere skub i løsningstiltag, der fokuserer på fysiske omdannelser, blandede ejerformer og en grundlæggende ændring af beboersammensætningen i de udsatte områder.

En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.