Hvad er en boligsocial indsats?
Her på siden kan du få et overblik over hvad formålet er med boligsocial indsatser, hvad de indeholder og eksempler på forskellige konstruktioner og hvilke præmisser de arbejder ud fra.
3 typer boligsociale indsatser
Vi skelner i Boligsocialnet mellem tre typer boligsociale indsatser - Boligsociale helhedsplaner, boligsociale projekter og boligsocial drift.
1.
Boligsocial helhedsplan
Boligsociale helhedsplaner hjælper i udsatte boligområder med at finde løsninger på sociale problemer. Målet er at forebygge og afhjælpe, at udsatte almene boligområder udvikler sig i en negativ retning samt at styrke livschancer og trivsel for de mennesker, der bor i områderne.
2.
Boligsocialt projekt
Er tidsafgrænsede boligsociale indsatser, der har til sigte at imødekomme en specifik social udfordring eller indfri et socialt potentiale. De er typisk medfinansieret af eksterne midler.
3.
Boligsocial drift
Er boligsociale indsatser, der udelukkende er finansieret af driftsmidler i organisationen - typisk i en boligorganisation eller kommune.
1.
Boligsocial helhedsplan
Boligsociale helhedsplaner hjælper udsatte almene boligområder med at finde løsninger på sociale udfordringer og skabe en positiv udvikling for både området og de mennesker, der bor der. Formålet er at forebygge og afhjælpe sociale problemer, styrke livschancer og trivsel samt bidrage til mere velfungerende og trygge lokalsamfund.
En boligsocial indsats er ikke en enkelt aktivitet, men en helhedsorienteret og lokalt forankret indsats, der går på tværs af boligområder, fagområder og sektorer. Indsatserne gennemføres i et samarbejde mellem boligorganisationer, kommune og ofte også foreninger, virksomheder, politi og andre relevante aktører. Det fælles arbejde tager udgangspunkt i klare mål, aftaler og en organisatorisk ramme, der skal sikre fremdrift, ledelse og sammenhæng.
Boligsociale indsatser støttes af Landsbyggefonden inden for rammerne af en boligsocial helhedsplan og bestemt ved regulativet for boligsociale indsatser i den givne bevillingsperiode. En helhedsplan løber typisk over fire år og skal sikre, at de lokale aktiviteter hænger sammen med områdets behov, udvikling og øvrige indsatser. Det lokale sekretariat står for den daglige koordinering og for at omsætte målene til konkrete aktiviteter tæt på beboernes hverdag.
Landsbyggefonden finansierer og rammesætter helhedsplanerne i et tæt samarbejde med de lokale parter. Siden 2011 har fonden investeret ca. 2,4 mia. kr. i boligsociale indsatser over hele landet.
De fire indsatsområder
Landsbyggefonden giver økonomisk støtte til boligsociale indsatser, som aktuelt falder inden for fire fastlagte indsatsområder. Indsatsområderne defineres i regulativet for boligsociale indsatser, der følger boligaftalen for den pågældne periode.
Uddannelse og livschancer
Beskæftigelse
Kriminalitetsforebyggelse
Sammenhængskraft og medborgerskab
Godt at vide om en boligsocial helhedsplan
Hvad kan en boligsocial helhedsplan bestå af?
En boligsocial helhedsplan kan bestå af mange forskellige aktiviteter afhængigt af områdets behov. Det kan for eksempel være fritids- og lommepengejob til børn og unge, fremskudt rådgivning om sundhed, beskæftigelse eller familieforhold, sprogstøttende aktiviteter, lektiehjælp, uddannelses- og jobunderstøttelse eller indsatser, der hjælper beboere ind i foreninger og fællesskaber.
Du kan se mere om aktiviteterne i Inspirations- og videnskatalogene her
Hvordan er en boligsocial helhedsplan organiseret?
Når en boligsocial indsats får støtte, etableres der en tydelig organisering på tværs af boligorganisation og kommune. En fælles bestyrelse har ansvar for den overordnede retning, målene, økonomien og for at sikre, at samarbejdet fungerer, og at der kan handles på barrierer og muligheder undervejs. Bestyrelsen består typisk af ledelsesrepræsentanter fra både boligorganisation og kommune, og andre centrale aktører kan også inddrages.
Den boligsociale organisering skal ikke kun sikre styring, men også koble indsatsen til den langsigtede udvikling i området. Derfor er det vigtigt, at målene hænger sammen med kommunale indsatser, boligorganisationernes arbejde og øvrige lokale initiativer. Det lokale sekretariat spiller her en vigtig rolle i den daglige koordinering og i kontakten med beboere og samarbejdspartnere.
Støtten til boligsociale indsatser er målrettet udsatte almene boligområder. Landsbyggefonden screener og prioriterer områderne med afsæt i blandt andet demografi, beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet. Midlerne prioriteres efter graden af udsathed, og støtten gives inden for de gældende rammer i lovgivning, regulativ og vejledning
Se mere på Landsbyggefondens hjemmeside her
Boligorganisationer i udsatte boligområder kan i samarbejde med kommunen ansøge om støtte til en boligsocial indsats. Ansøgningen tager afsæt i en prækvalifikation og en efterfølgende helhedsplan, hvor mål, indsatser, organisering og sammenhæng til øvrige tiltag beskrives. Vejledningen understreger samtidig betydningen af en helhedsorienteret tilgang, hvor sociale, fysiske og økonomiske forhold tænkes sammen.
Se mere på Landsbyggefondens hjemmeside her
Hvordan finansieres en boligsocial helhedsplan?
Landsbyggefonden finansierer hovedparten af de boligsociale indsatser, men der stilles krav om minimum 25% i lokal medfinansiering. Den lokale medfinansiering rejses af boligorganisationen, kommunen og evt. øvrige aktører.
Leder du efter en boligsocial helhedsplan?
Få overblikket via Landsbygefondens boligsociale danmarkskort.
2.
Boligsocialt projekt
Selvom størstedelen af det boligsociale arbejde er organiseret gennem de boligsociale helhedsplaner er der en række mindre projekter, der er ikke har de samme betingelser som de boligsociale helhedsplaner. Det kan være mindre projekter, hvor der er en lokal dagsorden, der måske ligger udenfor, hvad opgavefeltet er i de boligsociale helhedsplaner. Det er stadig tidsbegrænsede projekter, der har til sigte at afprøve nye måder at arbejde med et problem eller potentiale - hvorfor denne type af boligsociale projekter typisk har en medfinansiering fra andre fonde eller puljer.
Eksempel
Startboliger
Der har siden 2014 kørt en række startboligprojekter, der har til formål at understøtte unge, der har behov for støtte til at komme godt i gang med voksenlivet og bo selv for første gang ved ansættelse af en social vicevært. Projekterne er finansieret af SATS-puljen og startboligerne oprettes i almene ungdomsboliger, hvor de unge med dispensation kan få ro til at komme godt fra start.
Eksempel
Fra bolig til hjem
Er en national indsats der har til formål at forebygge hjemløshed gennem tre spor - socialt beredskab, kompetenceudvikling og projektansættelser af sociale viceværter - alt sammen med fokus på at understøtte trivsel og følelsen af at høre hjemme.
Sociale effekt-
investeringer
En social effektinvestering er en model, hvor en offentlig bestiller først betaler, når dokumenterede resultater er nået, mens investorer finansierer indsatsen og opnår et afkast, hvis målene indfries, og en leverandør – fx en boligsocial aktør – står for at føre den ud i livet.
Denne model er mest udbredt indenfor beskæftigelse og andre områder, hvor man har adgang til målbare effekter indenfor en relativ kort tidsramme.
Godt at vide om boligsociale projekter
Støtter Boligsocialnet projekter?
Nej, vi hverken driver eller støtter projekter økonomisk i Boligsocialnet. Vi vil dog gerne tage en snak med jer, hvis I arbejder med en projektide, hvis I har brug for sparring. Derudover kan vi matche jer med andre i feltet, der kunne være en hjælp for jeres projekt.
Har I tilbud, der understøtter boligsociale projekter?
Ja, vi har vores projektlederuddannelse, der giver dig de grundlæggende redskaber til at lede og styre dit projekt. Uddannelsen er bygget op af 3 moduler af 2 dages varighed og du vil møde andre der arbejder med projektledelse i det boligsociale felt.
Se hvornår næste kursus afholdes i vores kalender her
Er der en oversigt over boligsociale projekter?
Nej, vi har desværre ikke en fyldestgørende oversigt over boligsociale projekter, så vi vil rigtigt gerne høre om jeres projekter, så vi kan udvide vores viden om boligsociale projekter og initiativer udenfor de boligsociale helhedsplaner.
3.
Boligsocial drift
Er boligsociale indsatser, der er blevet en del af den ordinære drift i enten boligorganisationen eller kommunen. Disse indsatser er typisk startet som projekter og har vist sig at have en positiv gevinst for organisationen der indtager dem i driften.
Netop det er her, hvor de adskiller sig fra de to øvrige typer, da formålet med denne indsats ikke nødvendigvis deles med andre organisationer - ligesom det på samme måde heller ikke er en forventning, at der samarbejdes med andre organisationer på samme måde som i de boligsociale helhedsplaner.
Ansatte i disse indsatser får derfor også typisk et tættere arbejdsrelation til de øvrige medarbejdere i den ordinære drift, da det bliver deres nærmeste kollegaer, da de sjældent er tilknyttet en særlig enhed.
Eksempel
Økonomisk rådgivning
Økonomisk rådgivning er en indsats, der hjælper beboere med at få styr på økonomien og blive boende i deres hjem. Ved at støtte beboere med budgetlægning, gæld, boligstøtte og andre økonomiske udfordringer kan rådgivningen forebygge huslejerestancer og udsættelser – til gavn for både den enkelte, boligorganisationen og kommunen.
Indsatsen bygger på tidlig opsporing og målrettet hjælp, ofte i tæt samarbejde med kommunen, og kan styrkes gennem ansættelse af økonomiske rådgivere med specialiseret viden. Resultatet er mere stabile boligforhold, færre udsættelser og en mere bæredygtig drift.
Eksempel
Sociale viceværter
Sociale viceværter spiller en central rolle i at skabe trivsel og tryghed i almene boligområder – og deres effekt styrkes i tæt samspil med den daglige drift. Hvor driften har et kendskab til beboerne og hverdagen i afdelingerne, bidrager de sociale viceværter med en inviterende og helhedsorienteret tilgang, der bygger bro til den rette hjælp eller fællesskab
Samarbejdet gør det muligt at opdage udfordringer tidligt og handle rettidigt, inden de vokser sig store. Sammen skaber drift og sociale viceværter et stærkt fundament for forebyggelse, bedre trivsel og en mere sammenhængende indsats til gavn for både beboere og boligorganisation.
Godt at vide om en boligsociale indsatser der er en del af driften?
Der gør organisationerne selv. I boligorganisationerne kan de finansieres af den lokale dispositionsfond og som en del af afdelingens budget. Det vil derfor også være en politisk beslutning i boligorganisationen, når der boligsociale indsatser er en del af driftsbudgettet ellere via den lokale dispositionsfond.
Er indsatserne geografisk afgrænset på samme måde som de boligsociale helhedeplaner?
Det er meget forskelligt og er typisk betinget af, hvordan man finansierer indsatsen. Hvis den fx. finansieres gennem specfikke afdelingers driftsbudget, så vil indsatsen også være begrænset til at dække de afdelinger. Hvis den lokale dispositionsfond er den primære finansieringskilde, så vil funktionen typisk være placeret mere centralt og med et bredere fokus end det afdelingsnære.
Hvad er anderledes ved denne type indsats?
Vi oplever, at boligsociale indsatser, der er finansieret af egne midler i højere grad bliver en integreret del af boligorganisationens virke. Samtidigt ser vi også at medarbejdere i disse ansættelser i højere grad tager afsæt i boligorgisationens virke og interesser, hvilket skaber et bedre grundlag for et stærkt internt samarbejde.
Hvem bestemmer, hvad indsatser skal indeholde?
Det bestemmer organisationerne selv. Typisk med afsæt i erfarede lokale udfordringer eller potentialer - eller hvis der er demokratisk enighed blandt beboerne om tiltag som fx understøttelse af fællesskaber og beboerrådgivning