Skip to main content Skip to footer

Netværksmøder & temadage

Se alle arrangementer

Referat

Beskæftigelsesindsatser: Netværksmøde d. 26/11-2024, Silkeborg

Hvordan kan man understøtte vejen til beskæftigelse ved at tage afsæt i det, der fylder i folks liv? Det og meget mere tog vi fat på, da vi mødtes i det faglige fællesskab om beskæftigelse til netværksmøde hos den boligsociale helhedsplan i Silkeborg.

Værd at vide om dette netværk

Hvem kan deltage i netværket?

For dig som arbejder med at understøtte voksne i deres vej til beskæftigelse gennem - eller i samarbejde med en boligsocial indsats, uanset om du er ansat i en kommune eller i en boligorganisation.

Der afholdes typisk et netværksmøde i både foråret og efteråret. Derudover inviteres du gennem netværket til temadage, der har relevans ift. arbejdet med at understøtte voksne vej til beskæftigelse.

Du kan altid finde næste netværksmøde i toppen af denne side.

Det er gratis at deltage i netværket og netværksmøderne.

Netværket sætter fokus på beskæftigelsesindsatser i almene boligområder - typisk ifm. en boligsocial helhedsplan. 

Det kan fx være hvordan organiseres indsatsen? Hvem samarbejder omkring den? Hvilke erfaringer har man gjort i sin lokale indsats? Arbejder man med en specifik målgruppe?

Vi erfarer at beskæftigelsesindsatser kan se meget forskellige ud, og der i høj grad tænkes innovativt omkring indsatserne, så de imødekommer de lokale behov – både ift. målgruppen og de respektive parters målsætninger. Erfaringsdeling og sparring omkring udokumenterede indsatser vil blive prioriteret højt i netværket.

Du kan se alle referater fra netværksmøderne her

Netværksmøderne afholdes typisk lokalt hos en vært, der findes blandt netværkets deltagere, hvilket betyder at møderne afholdes på tværs af hele landet. 

Vi bestræber os på at mødes fysisk, og veksle mellem at besøge netværkets medlemmer skiftevis på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Netværksmøderne bliver altid planlagt og afholdt i et samarbejde mellem en vært (medlem af netværket) og en konsulent fra boligsocialnet. 

Programlægningen foregår online og det vil være tovholderen for netværket ved boligsocialnet, der inviterer til onlinemøderne. Til første møde skal man blot dukke op og vi tager en snak om, hvad man lokalt er optaget af. Vi medtager input fra netværkets deltagere i programlægningen og snakker os frem til et tema for mødet, der er relevant for netværket og samtidigt kan suppleres af den lokale kontekst. Mødet varer ca en time. 

Efterfølgende laver den boligsociale konsulent et groft udkast til en dagsorden, hvorefter vi enten har dialogen på mail eller teamsmøde - alt efter, hvad der er nemmest. Vi afstemmer samtidigt, hvor stor en rolle værtskabet ønsker at have på dagen ift. programmet. 

Der er to primære opgaver forbundet med værtskabet - deltage i planlægningen og praktisk tovholder på mødedagen. 

Planlægningen er beskrevet i punktet ovenfor. 

Praktisk tovholder på mødedagen indebærer, at man sørger for forplejning og lokaler. Boligsocialnet betaler for forplejning, men det er værten der står for bestilling, opstilling, indkøb og afhentning. 

Vi hjælpes ad med oprydning i løbet af dagen.

Boligsocialnet står desuden for tilmelding og opsamling på møderne.

Rapport

CFBU: Relationsarbejde i udsatte boligområder - Hvad får de unge ud af det?

Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse og risikerer at havne i kriminalitet. Relationsarbejdere i udsatte boligområder skaber et positivt forhold unge, som andre aktører kan have svært ved at nå, og hjælper dem i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Udsatte unge har faktisk fem gange større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, hvis de har en mentor. Tillid, vedholdenhed og engagement er blandt mentorernes vigtigste arbejdsredskaber.

Publikationer om beskæftigelse

Find flere her

Tilmeld netværk

Skal du holdes opdateret på arbejdet med beskæftigelse i det boligsociale felt?

Så tilmeld dig vores gratis netværk om beskæftigelse!

Ved at tilmelde mig accepterer jeg at modtage e-mails om relevant indhold og arrangementer fra boligsocialnet ifm netværket.

Du kan til enhver tid afmelde disse meddelelser. For mere information, tjek vores privatlivspolitik.