Beskæftigelse

Dette inspirationskatalog indeholder en række cases med gode eksempler på samarbejdsprojekter i udsatte boligområder, som har forbedret udsatte beboers livs- og beskæftigelseschancer.

En særlig indsats for ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder i Greve Nord har skabt bemærkelsesværdige resultater og fået 58 % af de deltagende i job eller uddannelse.

Det viser CFBU’s undersøgelse, der har fulgt indsatsen i Greve Nord fra 2013 til 2015. Projektet er foregået i tæt samarbejde med Greve Kommune.

Denne evaluering viser, at fremskudt uddannelsesvejledning har potentiale til at skabe en mere sammenhængende indsats for udsatte unge. Indsatsen har gode takter, men det brede tværfaglige samarbejde har også været en udfordring.

Job- og uddannelsesvejledninger i udsatte boligområder hjælper de ledige tættere på beskæftigelse. Det sker bl.a. ved at tilpasse vejledningen til den enkelte og bruge den fornødne tid på at løse personlige problemer, inden selve jobsøgningen påbegyndes.

Det konkluderes i en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling, der har fulgt 201 brugere af job- og uddannelsesvejledningerne.

Der er meget lidt viden om, hvad der kan få udsatte borgere med problemer ud over ledighed i beskæftigelse. En fremskudt beskæftigelsesindsats i København viser, hvordan ledige kommer tættere på beskæftigelse ved at fjerne barrierer. Seks lokalt placerede jobvejledninger i København er i de seneste år lykkedes med at knække en af velfærdstatens væsentligste udfordringer: At få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.

De mest udsatte unge er ofte en vanskelig opgave for de sociale myndigheder. Mange unge i udsatte boligområder har brug for håndholdt støtte til at klare sig igennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor er det oplagt at arbejde med mentorindsatser. Men det er en kunst at gennemføre en god mentorindsats. Mentorindsatser har størst mulighed for at påvirke unge i positiv retning, hvis de tilrettelægges efter fire overordnede retningslinjer.

Danmarks udsatte boligområder har fortsat store udfordringer med beskæftigelsen. Det viser en ny opgørelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) over de seneste ti års udvikling i antallet af langtidsledige.

17 % af beboerne i udsatte boligområder var i 2013 langtidsledige mod 8 % af alle danskere. Men der er håb forude – mentorer er en vigtig del af vejen frem.

Der er i dag ca. 42.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. En betydelig del af disse unge bor i boligområder, der betegnes som udsatte. Ser man alene på uddannelse, er det hver fjerde ung mellem 18 og 29 år i udsatte boligområder, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt de unge i befolkningen generelt. Det er en markant og vedvarende ulighed til trods for, at der over tid er sket en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til at øge børn og unges livschancer.

Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse og risikerer at havne i kriminalitet. Relationsarbejdere i udsatte boligområder skaber et positivt forhold unge, som andre aktører kan have svært ved at nå, og hjælper dem i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Udsatte unge har faktisk fem gange større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, hvis de har en mentor. Tillid, vedholdenhed og engagement er blandt mentorernes vigtigste arbejdsredskaber.

Et socialt frikort giver de mest udsatte borgere mulighed for at tjene op til 42.766 kr. om året uden at blive trukket i fx kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. Læs mere her