Skip to main content Skip to footer

Erfaringssamling

Erfaringer med vejledning af indvandrerkvinder

Indledning fra ”Erfaringer med vejledning af indvandrerkvinder” fra projektet Perspektiv v. Københavns Kommune:

 

”I denne bog samler vi erfaringerne fra vores arbejde med vejledning af kvinder fra ikke-vestlige lande i det 4-årige beskæftigelsesprojekt Perspektiv. Kvinderne, vi har arbejdet med, er udsatte i forhold til arbejdsmarkedet på grund af sproglige, kulturelle eller sociale barrierer og er ægtefælleforsørgede, hvilket vil sige, at de ikke selv tjener penge og ikke modtager offentlige ydelser, men forsørges af deres mand/familie. Det har derfor været frivilligt for kvinderne at deltage i projektet. Vi har valgt at skrive om vores erfaringer, fordi vi selv ville have været glade for at læse om andres oplevelser, inden vi gik i gang med Perspektiv. Vi har i projektet prøvet os frem og lavet fejl undervejs, som vi har lært af. Vi er altså ikke eksperter men praktikere, der gerne vil dele erfaringer med andre praktikere (og andre interesserede), fordi vi mener, at mange af de problemstillinger, vi har beskæftiget os med, vil være de samme i arbejdet med lignende målgrupper – selv om der også vil være forskelle. Vi har udvalgt de vejledningsmetoder, som vi umiddelbart fandt mest egnede at afprøve. Hvis andre har gjort sig erfaringer, som de har lyst til at dele med os, vil vi rigtig gerne høre fra jer."

 

Vi kan kontaktes på e-mail: perspektiv@kk.dk

Indsendt af Helene, 17/6-2021