Referat
Lokalsamfund og medborgerskab: Netværksmøde d. 20/5-2021, Online
Hvordan kan man aktivere eksisterende ressourcer i det lokalområde man arbejder i? Hvordan kan man arbejde i det boligsociale, så det understøtter udviklingen fra boligområde til bydel? Det undersøgte vi nærmere, da vi mødtes online i det faglige fællesskab om lokalsamfund og medborgerskab.
Først tak for jeres store engagement på gårsdagens møde! Har prøvet at samle lidt pointer fra mødet – jeg har tilladt mig at citere forholdsvis frit, så beklager på forhånd, hvis jeg ikke har ramt helt rigtigt.
Unge og som aktive medborgere
Vi startede med et videoindspark fra Cormac Russell, der gav anledning til at udfordre nogle af de typiske problemstillinger, man kan løbe ind i arbejdet ift. at rekruttere, motivere og inddrage lokalområdets beboere. Inspirerende, men bestemt også en tilgang, der kan have svære vilkår i praksis, da der fx også er målsætninger, konfliktpotentiale og andre forhold, man som medarbejder skal forholde sig til. Tilgangen kan dog være god som et bagvedlæggende mindset og et supplement blandt andre metoder ”Det er fedt lige at tage det op som en reminder til en selv engang i mellem, hvis der er noget man er kørt lidt fast i” kommenterede Miguel (Herredsvang, Aarhus).
”Nysgerrighed og fokus på, hvad der optager de unge, og ikke om de vil lave det ene eller andet arrangement, har vist sig at give et godt udgangspunkt i arbejdet med de unge. Dog også en mere omfattende proces , da man starter et helt andet sted” fortæller Aske fra sit arbejde med de unge i Gellerup.
Forankringsstrategi og understøttelse af lokale ressourcer
Anne (Tilst, Aarhus) gav et indblik i deres arbejde i Langkærparken med at understøtte lokalområdet og den omkringliggende bydel. Her er forankring et kernefokus inden de overhovedet går i gang med en aktivitet, og der arbejdes meget målrettet efter at kunne trække sig ud fra området efter endt helhedsplan. Derfor har det vist sig at kultivere lokale netværk er vejen frem for dem – de lokale samarbejdspartnere er enige hele vejen rundt. Anne fortæller, at det i øvrigt har været en virkeligt positiv oplevelse at udfolde Bydelsmor-konceptet til de omkringliggende områder – det har bl.a. skabt diversitet i gruppen, hvilket tidligere i nogle sammenhænge har været en udfordring og stadig kan være det i skolesammenhænge.
Lokalsamfund og medborgerskab
For dig som arbejder med at understøtte den positive udvikling og sammenhængskraften i almene boligområder og bydele.