For mange børn og unge er det i dag en daglig kamp at komme i skole, og stadig flere udvikler et bekymrende skolefravær, som kan sætte langvarige spor. Skolefravær er stærkt belastende både for det barn, som ikke kan komme i skole, for barnets familie og for klassefællesskabet, ligesom det kan udfordre samarbejdet mellem skole og hjem, der ofte har forskellige perspektiver på både årsager og mulige løsninger. 

Dertil viser tallene at skolefravær, som så mange andre problematikker, har en social slagside der i særlig grad rammer elever, som i forvejen oplever sociale og faglige udfordringer. Vi ser således en klar tendens til, at omfanget af skolefravær er højere blandt elever, som vokser op i boligområder, der betegnes som udsatte, end det gælder for elever i resten af landet. Mange boligsociale helhedsplaner er derfor meget optagede af, hvordan de kan bidrage til at forebygge og nedbringe skolefravær, bl.a. gennem et samarbejde med de lokale skoler.

I denne publikation sætter CFBU fokus på, hvordan det boligsociale arbejde kan bidrage til fraværssamarbejdet mellem skole, forældre og børn i udsatte boligområder. Undersøgelsen illustrerer bredden af de boligsociale fraværsaktiviteter, som spænder over forebyggende såvel som mere indgribende indsatser, og kommer med konkrete eksempler på, hvordan man i praksis kan organisere samarbejdet mellem skole og helhedsplan. Det er en særskilt pointe i rapporten, at de boligsociale medarbejdere, gennem kendskabet til lokalområdets børn og familier, kan bidrage med et helhedsorienteret blik på den konkrete fraværsudfordring, der ikke blot understøtter skolens eksisterende fraværsindsats og skole-hjem-samarbejdet, men også kan tilføje nye perspektiver og løsningsforslag. Således rummer det boligsociale bidrag et særligt potentiale i kraft af medarbejdernes mulighed for, at koble og bevæge sig på tværs af de arenaer, hvor børn, unge og familier lever deres hverdagsliv: i uddannelsessystemet, i fritids- og foreningslivet, i hjemmet og på arbejdsmarkedet.

Publikationen indeholder en indledende begrebsafklaring og indkredsning af det felt, som de boligsociale fraværsaktiviteter spænder over. Herefter zoomes der ind på, hvordan man i praksis kan organisere samarbejdet mellem skole og helhedsplan, eksemplificeret ved to forskellige samarbejdsmodeller. På baggrund af konkrete fraværsindsatser inddrages desuden tre case-eksempler, som på forskellig vis illustrerer det boligsociale bidrag til fraværssamarbejdet i udsatte boligområder. Endelig indeholder rapporten et selvstændigt bilag i form af et vidensnotat, der sætter procenter på omfanget af skolefravær i områder med en boligsocial helhedsplan, og relaterer de aktuelle tal til socioøkonomiske ulighedsfaktorer og elevernes 9. klasses afgangseksamen.

Rapporten henvender sig både til boligsociale medarbejdere og ledere i boligsociale helhedsplaner og til skoleledere, AKT-lærere og UU-vejledere, der arbejder på skoler i eller i nærheden af udsatte boligområder. Herudover kan den også have relevans for medarbejdere ansat i kommunale fraværsteams, der ønsker mere viden om, hvordan det boligsociale bidrag til fraværssamarbejdet mellem skoler, forældre og børn kan spille ind i eksisterende og fremtidige fraværsindsatser.