Familie og forældre

Vi besøgte Sprotoften i Nyborg, som er lykkedes med at skabe et frugtbart samarbejde med den lokale folkeskole. Vi hørte naturligvis om det samarbejde, der er etableret der, hvor vi fik besøg af skolelederen og en af lærerne fra skolen, som fortalte om, hvad de oplevede at få ud af samarbejdet med de boligsociale, og stillede sig til rådighed som sparringspartner for netværket. Vi kom bl.a. også til at høre om ét af de initiativer, de mere konkret samarbejdede om i Nyborg - nemlig FP9-café

Hvordan kan fysiske og digitale platforme supplere hinanden i at skabe gode læringsplatforme for børn og unge? Er der barrierer og dilemmaer, vi skal være særligt opmærksomme på, når vi arbejder med digitale platforme? Og hvad kan vi bruge de digitale platforme til som vi ikke kan opnå gennem de fysiske platforme?

Det er nogle af de spørgsmål, vi kom omkring, da vi mødtes for anden gang i netværket for læringsindsatser d. 22. januar, hvor vi hørte om forskellige konkrete cases og erfaringer, og drøfte de forskellige muligheder og potentialer i de digitale læringsplatforme i kontekst til de boligsociale indsatser.

Skolemistrivsel er et komplekst fænomen, der kan være vanskeligt både at måle på, tale om og intervenere i. Mistrivsel handler om komplekse udfordringer knyttet til blandt andet ensomhed, mobning og skoleglæde. Noget af det, som desuden kan få betydning, er børns tidlige negative erfaringer, deres relationer til kammerater og lærere samt deres oplevelse af at lykkes både fagligt og socialt. Mange af disse forhold overskrider skolen i både tid og rum, da trivslen i skolerne også påvirkes af, hvad der foregår for eksempel i hjemmet og i fritidslivet.

For mange børn og unge er det i dag en daglig kamp at komme i skole, og stadig flere udvikler et bekymrende skolefravær, som kan sætte langvarige spor. Skolefravær er stærkt belastende både for det barn, som ikke kan komme i skole, for barnets familie og for klassefællesskabet, ligesom det kan udfordre samarbejdet mellem skole og hjem, der ofte har forskellige perspektiver på både årsager og mulige løsninger. 

Hvordan kan læringsorienterede indsatser, bidrage til vores familieunderstøttende arbejde? Og hvilke gode erfaringer og potentialer ser vi i forskellige lærings-forløb, målrettet familier?

I Helsingør, har de over mange år, udviklet og finpudset deres familieindsatser, hvor læringsorienterede tiltag og forløb, har vist sig som nyttige redskaber til at understøtte velfungerende familier. Vi hørte om deres konkrete erfaringer, og prøvede et nyt sprogstimulerende dialogspil og drøftede potentialerne i læringsorienterede indsatser.

I de udsatte boligområder står flere børn og unge uden for foreningslivet. Men hvorfor eksisterer denne ulighed i deltagelse? Hvilke strukturelle barrierer og udfordringer møder børnene i deres hverdag som kan udgøre en hindring for deres vej ind i fritidsfællesskaberne? Og hvordan kan man arbejde med rammerne i foreningerne og med at skabe den nødvendige støtte og hjælp rundt om barnet, så der bliver plads til børn med andre forudsætninger?

I udsatte boligområder er færre beboere aktive i lokale fritidstilbud sammenlignet med landsgennemsnittet. Desuden deltager skoleelever fra sårbare boligområder markant mindre i idrætsaktiviteter i foreningsregi sammenlignet med elever på samme klassetrin i hele landet.

For dig som laver økonomisk rådgivning og er med til at sikre at udsatte og gældsatte beboere får overblik over hverdagsøkonomien og fastholder boligen.

Denne evaluering viser, at fremskudt uddannelsesvejledning har potentiale til at skabe en mere sammenhængende indsats for udsatte unge. Indsatsen har gode takter, men det brede tværfaglige samarbejde har også været en udfordring.

CFBU har i 2019-2020 afprøvet metoden Min makkerlæser – min ven i samarbejde med boligsociale indsatser og skoler i otte udsatte boligområder. Konceptet bygger på den evidensbaserede læsemetode ’Paired Reading’, som har vist positive resultater i forhold til at styrke børns læsning.

Nu er projektet afsluttet med to rapporter – en implementeringsguide og et vidensgrundlag. Læs mere og find begge rapporter nedenfor.

Alle fædre ønsker det bedste for deres børn. Og netop fædre i udsatte boligområder kan gøre en aktiv indsats for at bakke op om børn og unge i boligområderne, viser et nyt dansk og nordisk litteraturstudie samt et feltstudie, som CFBU har lavet. Fædre som er synlige i lokalområdet og deltager i aktiviteter kan være inspirerende rollemodeller for de unge.

En særlig indsats for ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder i Greve Nord har skabt bemærkelsesværdige resultater og fået 58 % af de deltagende i job eller uddannelse.

Det viser CFBU’s undersøgelse, der har fulgt indsatsen i Greve Nord fra 2013 til 2015. Projektet er foregået i tæt samarbejde med Greve Kommune.

Styrkede forældrekompetencer og færre konflikter mellem børn og deres forældre i de udsatte boligområder. Det er nogle af resultaterne af MindSpring-forældregrupper, hvor forældre i udsatte boligområder gennem et gruppeforløb får styrket deres forældrekompetencer. Både deltagere og medtrænere er begejstrede, viser CFBU’s evaluering, der har fulgt konceptet i fem udsatte boligområder.