CFBU

Skolemistrivsel er et komplekst fænomen, der kan være vanskeligt både at måle på, tale om og intervenere i. Mistrivsel handler om komplekse udfordringer knyttet til blandt andet ensomhed, mobning og skoleglæde. Noget af det, som desuden kan få betydning, er børns tidlige negative erfaringer, deres relationer til kammerater og lærere samt deres oplevelse af at lykkes både fagligt og socialt. Mange af disse forhold overskrider skolen i både tid og rum, da trivslen i skolerne også påvirkes af, hvad der foregår for eksempel i hjemmet og i fritidslivet.

Der er mange gode grunde til at få beboerne på banen, når almene boligområder skal gennemgå store fysiske forandringer. Beboerne kan bidrage med vigtig viden, lokal opbakning og ikke mindst demokratisk værdi og legitimitet. Men samtidig er det en stor udfordring at sikre en god beboerinddragelse, hvor beboerne er aktive og bliver hørt. Det gælder ikke mindst i byudviklingsprojekter, hvor almene boligområder skal forvandles til blandede bydele, der appellerer til nye typer af tilflyttere udefra.

Den blandede by fylder stadig mere på den politiske dagsorden. Byen skal være mangfoldig, og vi skal kunne mødes på tværs af socioøkonomiske skel fremfor at rykke sammen i bestemte boligområder med nogle, der ligner os selv. Målet er at opnå blandede byer og boligområder, hvor beboere fra forskellige boligtyper – almene, andels- såvel som private boliger – kan trives i det samme boligområde med et velfungerende hverdagsliv. 

Negativ social kontrol har ikke alene stor politisk bevågenhed, det er også en problemstilling, som man i stigende grad har en særskilt opmærksomhed på i de boligsociale helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden.

Indsatsen mod hjemløshed er blevet ændret ved en ny lov, der trådte i kraft den 1. oktober 2023. Nu får kommunerne flere penge til at finde boliger til hjemløse tidligere i et støtteforløb. Kommunerne står derfor over for nogle nye vilkår på indsatsen mod hjemløshed. 

For mange børn og unge er det i dag en daglig kamp at komme i skole, og stadig flere udvikler et bekymrende skolefravær, som kan sætte langvarige spor. Skolefravær er stærkt belastende både for det barn, som ikke kan komme i skole, for barnets familie og for klassefællesskabet, ligesom det kan udfordre samarbejdet mellem skole og hjem, der ofte har forskellige perspektiver på både årsager og mulige løsninger. 

I de udsatte boligområder står flere børn og unge uden for foreningslivet. Men hvorfor eksisterer denne ulighed i deltagelse? Hvilke strukturelle barrierer og udfordringer møder børnene i deres hverdag som kan udgøre en hindring for deres vej ind i fritidsfællesskaberne? Og hvordan kan man arbejde med rammerne i foreningerne og med at skabe den nødvendige støtte og hjælp rundt om barnet, så der bliver plads til børn med andre forudsætninger?

I udsatte boligområder er færre beboere aktive i lokale fritidstilbud sammenlignet med landsgennemsnittet. Desuden deltager skoleelever fra sårbare boligområder markant mindre i idrætsaktiviteter i foreningsregi sammenlignet med elever på samme klassetrin i hele landet.

Der er i dag ca. 42.000 unge i alderen 15-24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. En betydelig del af disse unge bor i boligområder, der betegnes som udsatte. Ser man alene på uddannelse, er det hver fjerde ung mellem 18 og 29 år i udsatte boligområder, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt de unge i befolkningen generelt. Det er en markant og vedvarende ulighed til trods for, at der over tid er sket en positiv udvikling i de udsatte boligområder i forhold til at øge børn og unges livschancer.

Der foregår i disse år en historisk stor genhusningsindsats fra omdannelsesområderne på baggrund af Parallelsamfundsaftalen fra 2018.  Mange af de berørte beboere skal genhuses permanent, og en del skal fraflytte deres boligområde, som hidtil har dannet ramme om deres hverdag. 

I denne erfaringsopsamling kan du læse om konkrete og praksisnære erfaringer med, hvordan medarbejdere arbejder med at forebygge negativ social kontrol blandt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund som hindring for deres vej i beskæftigelse.

Vidensbladet stiller skarpt på, hvordan kommuner kan indgå i tværsektorielt samarbejde og lave indsatser i bydele med sociale udfordringer.

I mange af landets udsatte boligområder står man i dag over for en presserende opgave med at genhuse beboere, som følge af regeringens strategi fra 2018 for at modvirke parallelsamfund. I de 17 områder, der enten er eller har været på Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over ’omdannelsesområder’, skal der arbejdes på at ændre beboersammensætningen radikalt. Her er der et politisk krav om, at der opnås en blandet beboersammensætning i boligområderne med maksimalt 40% familieboliger. Kravet om en blandet beboersammensætning indebærer en historisk stor genhusningsopgave for boligorganisationerne frem til 2030.

Rundt omkring i landets udsatte boligområder forener socialøkonomiske virksomheder social værdiskabelse og kommerciel forretningsdrift. De løfter både den enkelte beboer og det udsatte boligområde som helhed ved at ansætte beboere, der har særlige barrierer for at komme i job og ved at tilføre nyt erhvervs- og byliv til boligområderne.

Hvordan kan beslutningstagere i større fysiske omdannelser tænke det kommende sociale liv ind allerede i de tidlige faser af omdannelsen, hvor mange af de fysiske rammer bliver lagt for det fremtidige hverdagsliv?

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Internationale erfaringer viser dog, at det ikke er nogen nem opgave at sikre et velfungerende hverdagsliv, når omdannelserne er færdige, og beboersammensætningen er ændret.

Hvordan kan den boligsociale indsats fremme medborgerskab, sammenhængskraft og social integration i landets udsatte boligområder? Denne udgivelse præsenterer metoder og aktiviteter, som kan understøtte beboernes deltagelse i mangfoldige fællesskaber, øge samfundsforståelsen og fremme oplevelsen af at høre til lokalt og i det danske samfund.

Beboere i udsatte boligområder deltager i mindre grad i samfundets fællesskaber end resten af befolkningen – ikke nødvendigvis på grund af manglende lyst, men fordi der er en række barrierer, som hæmmer deres muligheder for at deltage aktivt, blive hørt og tilegne sig indflydelse i samfundets fællesskaber. Det gælder både i frivillige foreninger, i fritidslivet, på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutioner og ved valg og folkeafstemninger.

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder og omdannelserne har derfor en markant indvirkning på de nuværende beboeres liv i boligområderne. Mange er i risiko for at få opsagt deres lejemål, sociale mødesteder og fællesarealer skal omdannes og beboerne skal igennem flere år leve i et boligområde under ombygning.

Denne rapport sætter fokus på, hvordan beslutningstagere i større fysiske omdannelser kan tage hensyn til de nuværende beboere inden for de givne politiske rammer, der er sat for at nå målet om en ønsket udvikling af området – og hvordan beboernes viden om hverdagslivet i boligområderne også kan være med til at kvalificere udviklingen i boligområdet.

I 2018 præsenterede Regeringen parallelsamfundspakken ”Ét Danmark uden parallelsamfund”, der skulle bekæmpe parallelsamfund. Begrundelsen var bl.a. at for mange etniske minoritetsborgere i Danmark lever isoleret fra det danske samfund, og fra danske normer og værdier. Et centralt greb i pakken var at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. i 15 ”hårde ghettoområder”. Ideen var, at flere private boliger ville tiltrække økonomisk og socialt ressourcestærke beboere, og at dette vil medvirke til at afhjælpe områdernes sociale problemer.

Denne evaluering viser, at fremskudt uddannelsesvejledning har potentiale til at skabe en mere sammenhængende indsats for udsatte unge. Indsatsen har gode takter, men det brede tværfaglige samarbejde har også været en udfordring.

Flere af landets udsatte boligområder er under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Mange steder er boligorganisationer og kommuner derfor begyndt at udvikle områdernes særlige karakter og identitet, så de i højere grad henvender sig til nye beboergrupper og deres livsstile.

I mange områder er det målsætningen at skabe en stærk identitet som et attraktivt område, men det er en ny opgave for mange af disse aktører at gennemføre så omfattende omdannelser, og der efterspørges derfor mere viden på området. I denne rapport sættes fokus på, hvordan et strategisk arbejde med stedsidentitet kan hjælpe boligområderne på vej mod et ønsket socialt mix.

I de seneste år har kommuner og boligorganisationer arbejdet for at skabe mere blandede boligområder, hvor mennesker kan mødes på tværs af sociale skel og matrikelgrænser. Parallelsamfundsaftalen fra 2018 har medført et markant fokus på nedrivning, frasalg af familieboliger og en omfattende ændring af beboersammensætningen. I den sammenhæng er behovet vokset for at indtænke lokalsamfundet i omdannelsen af landets udsatte boligområder.

CFBU’s nye udgivelse inspirerer til, hvordan beboere, boligsociale helhedsplaner, kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle nye og stærke fællesskaber. Rapporten bygger på indsigter og erfaringer fra tre udsatte boligområder i København, Varde og Odense.

Fokus på frivillighed og civilsamfund har vundet mere og mere frem i de senere år. CFBU har i en ny undersøgelse set nærmere på, hvordan frivillighed skaber værdi i et boligsocialt perspektiv, og hvilke krav arbejdet med frivillige beboere stiller til boligsociale medarbejderes faglighed, funktioner og kompetencer.

CFBU har i 2019-2020 afprøvet metoden Min makkerlæser – min ven i samarbejde med boligsociale indsatser og skoler i otte udsatte boligområder. Konceptet bygger på den evidensbaserede læsemetode ’Paired Reading’, som har vist positive resultater i forhold til at styrke børns læsning.

Nu er projektet afsluttet med to rapporter – en implementeringsguide og et vidensgrundlag. Læs mere og find begge rapporter nedenfor.

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har igennem to år bidraget til implementering og evaluering af satspulje-projektet ’Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder’. Nu foreligger resultaterne af forsøgsprojektet og anbefalinger til det videre arbejde.

Hvordan forbinder man landets udsatte boligområder bedre med de omkringliggende byområder? Det er der i disse år stort fokus på. Ét greb kan være etablering af nye attraktive faciliteter og relevante aktiviteter i de udsatte boligområder, som kan tiltrække brugere fra lokalområdet og resten af byen til boligområderne.

Hvilken betydning kan et medborgercenter have for tværgående samarbejde i en bydel med et udsat boligområde? Det undersøges i CFBU’s fjerde og sidste rapport i en serie om medborgercentre og områdebaseret samarbejde.

Noget så konkret som en bygning placeret i et udsat boligområde rummer muligheden for at fremme tværgående samarbejde mellem områdets boligsociale tiltag. Men måden samarbejdet sker på har afgørende betydning for, om der samlet set bliver skabt en bedre indsats over for udsatte beboere. Det er en af hovedpointerne i ny rapport fra CFBU.

Flere kommuner rundt omkring i landet er i løbet af de seneste ti år gået i gang med større, fysiske omdannelsesprocesser af deres udsatte boligområder, som fx Gellerupparken, Aalborg Øst, Vollsmose, Tingbjerg, Mjølnerparken, Taastrupgaard og Urbanplanen. Med parallelsamfundsaftalen, der i 2018 blev indgået mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, sættes der yderligere skub i løsningstiltag, der fokuserer på fysiske omdannelser, blandede ejerformer og en grundlæggende ændring af beboersammensætningen i de udsatte områder.

CFBU har samlet en række forslag til, hvordan boligorganisationer og kommuner kan få beboere med job og uddannelse til at blive boende i længere tid i udsatte boligområder. Undersøgelsen bygger på interviews med beboere og boligorganisationer og kommer med anbefalinger på baggrund af udfordringer med stor fraflytning blandt ressourcestærke børnefamilier i landets udsatte boligområder.

Regeringen lægger med den nye parallelsamfundsaftale op til store fysiske omdannelser i de udsatte boligområder. Målet er bl.a. at øge andelen af ressourcestærke beboere i områderne. Et af midlerne kan være at få flere ressourcestærke børnefamilier til at blive boende i de udsatte boligområder. CFBU har i en denne rapport undersøgt de ressourcestærke børnefamiliers flytterationaler og viser, at bl.a. ønsket om have og at eje sin bolig er afgørende faktorer.

Mentorindsatser er en udbredt måde at holde unge ude af kriminalitet. Men hvad sker der, når mentoren slipper sit tag, og den unge skal stå på egne ben?

CFBU har i en ny undersøgelse analyseret den langsigtede virkning af mentorindsatser. Undersøgelsen tyder på, at indsatserne på den lange bane lykkes med at forebygge og reducere de unges kriminalitet, men kun, hvis der gribes tidligt ind.

Danmarks udsatte boligområder renoveres i disse år for milliarder. En del af områderne benytter renoveringerne til at få lokale ledige i praktikforløb, løntilskudsstillinger eller ordinære jobs.

Drivkraften er velvilje og socialt engagement hos bygherre, entreprenør og håndværkerne på byggepladsen, og projekterne har tilsammen fået over 300 ledige ud på byggepladserne.

Det viser en CFBU’s nye undersøgelse, der har kortlagt renoveringernes beskæftigelsesfremmende tiltag i de udsatte boligområder.

Andelen af sigtede i udsatte boligområder er dalet støt de seneste 10 år. Men faldet modsvarer ikke udviklingen i resten af landet. Det viser rapporten Bag om de faldende sigtelsesrater.

I rapporten Ressourcestærke beboere belyses flyttemønstrene blandt ressourcestærke i udsatte boligområder.

Analysen viser bl.a. at områderne har mange beboere på gennemtræk, og at de mest ressourcestærke også er mest tilbøjelige til at flytte fra områderne.

Naboambassadører, der systematisk at byder nye beboere velkommen, har styrket naboskabet i fem udsatte boligområder. Rapporten Naboambassadører viser, at indsatserne både gør tilflytterne gladere for at bo i deres boligområde og får dem til i stigende grad at deltage i fællesaktiviteter. Indsatsen kan dermed være med til at vende udviklingen i områder, hvor naboskabet har svære vilkår.

Sociale viceværter i udsatte boligområder kan forebygge hver fjerde udsættelse af beboere, der ikke har betalt deres husleje. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

Ildfugle-projektet på Roskilde Brandstation har på kort tid skabt bemærkelsesværdige resultater for en gruppe 18-25 årige, hvor 36 % efter 12 uger er kommet i job eller uddannelse. Fysiske strabadser og tid til at snakke fremtidsplaner er noget af det, der hjælper de unge, viser en ny evaluering fra Center for Boligsocial Udvikling.

Alle fædre ønsker det bedste for deres børn. Og netop fædre i udsatte boligområder kan gøre en aktiv indsats for at bakke op om børn og unge i boligområderne, viser et nyt dansk og nordisk litteraturstudie samt et feltstudie, som CFBU har lavet. Fædre som er synlige i lokalområdet og deltager i aktiviteter kan være inspirerende rollemodeller for de unge.

Naboskabet halter i mange udsatte boligområder i Danmark. I rapporten Aktiviteter der styrker naboskabet – Kortlægning af international forskning og erfaringer har CFBU fået gennemtrawlet international forskning som viser, at der er tæt sammenhæng mellem et godt naboskab og antallet af fælles aktiviteter som fællesspisning, byfester og nyttehaver i et boligområde. De seneste års mange naboskabsfremmende indsatser fra boligselskaber og kommuner kan derfor vise sig at være en langsigtet investering i boligområdernes sociale sammenhængskraft.

En bakketop i Hedehusene, der igennem mange år havde ligget ubrugt hen, blev i efteråret 2015 indtaget af eleverne fra den lokale folkeskole. Resultatet blev en legeplads udtænkt, planlagt og konstrueret af eleverne selv.

En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.

En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.

Kenneth er lige kommet hjem fra arbejde, tænder for sit musikanlæg, hvor musikken brager ud af de store højtalere. Under ham bor Yasmin, som lige har lagt sit ene barn til at sove. Yasmin tager sin kost og banker den op i loftet for at få Kenneth til at skrue ned. Episoden sker næsten hver eneste dag, og de to naboer taler ikke sammen, når de mødes ude i opgangen.

En særlig indsats for ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder i Greve Nord har skabt bemærkelsesværdige resultater og fået 58 % af de deltagende i job eller uddannelse.

Det viser CFBU’s undersøgelse, der har fulgt indsatsen i Greve Nord fra 2013 til 2015. Projektet er foregået i tæt samarbejde med Greve Kommune.

Styrkede forældrekompetencer og færre konflikter mellem børn og deres forældre i de udsatte boligområder. Det er nogle af resultaterne af MindSpring-forældregrupper, hvor forældre i udsatte boligområder gennem et gruppeforløb får styrket deres forældrekompetencer. Både deltagere og medtrænere er begejstrede, viser CFBU’s evaluering, der har fulgt konceptet i fem udsatte boligområder.

Opsøgende gadeplansindsatser viser, hvordan man kan holde enkelte unge ude af kriminalitet gennem en sammenhængende indsats på tværs af skole-, familie-, fritids- og gadeliv.

Det er dog samlet set ikke lykkedes at mindske ungdomskriminaliteten i 17 udsatte boligområder, som ellers var målsætningen med puljen for gadeplansindsatser. Det fremgår af Center for Boligsocial Udviklings slutevaluering af puljen.

Evaluering og læringspunkter fra et CSR-projekt i tre caseområder.

Fritidsjobs til 59 unge, fire oplæg fra virksomheder og syv virksomhedsbesøg. Det er nogle af resultaterne af den CSR-indsats, som Foreningen Nydansker og BL – Danmarks Almene Boliger igangsatte i tre boligområder i 2014-2015. CFBU har evalueret indsatsen og på den baggrund samlet en række anbefalinger til fremtidige CSR- og fritidsjobindsatser.

Der er meget lidt viden om, hvad der kan få udsatte borgere med problemer ud over ledighed i beskæftigelse. En fremskudt beskæftigelsesindsats i København viser, hvordan ledige kommer tættere på beskæftigelse ved at fjerne barrierer. Seks lokalt placerede jobvejledninger i København er i de seneste år lykkedes med at knække en af velfærdstatens væsentligste udfordringer: At få udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Familiekurser giver forældre redskaberne til at forebygge kriminalitet! Familiekurserne på Amagerbro arbejder med at hjælpe forældre med tage ansvar for deres børns trivsel, uddannelse og at holde dem ude af kriminalitet. Kurserne kører nu på 7. år og Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har samlet de positive resultater og erfaringer i en ny rapport.

Der er gode grunde til fortsat at arbejde på at styrke naboskabet i udsatte boligområder, viser en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling – CFBU.

Rapporten sætter for første gang tal på naboskabet i udsatte boligområder sammenlignet med andre danske byområder.

Danmarks udsatte boligområder har fortsat store udfordringer med beskæftigelsen. Det viser en ny opgørelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) over de seneste ti års udvikling i antallet af langtidsledige.

17 % af beboerne i udsatte boligområder var i 2013 langtidsledige mod 8 % af alle danskere. Men der er håb forude – mentorer er en vigtig del af vejen frem.

Unge i udsatte boligområder klarer sig markant dårligere til folkeskolens afgangseksamen end andre danske elever, viser ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).

Rapporten peger på øget samarbejde mellem folkeskolerne og de boligsociale helhedsplaner, som en af nøglerne til at vende udviklingen.

Job- og uddannelsesvejledninger i udsatte boligområder hjælper de ledige tættere på beskæftigelse. Det sker bl.a. ved at tilpasse vejledningen til den enkelte og bruge den fornødne tid på at løse personlige problemer, inden selve jobsøgningen påbegyndes.

Det konkluderes i en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling, der har fulgt 201 brugere af job- og uddannelsesvejledningerne.

De mest udsatte unge er ofte en vanskelig opgave for de sociale myndigheder. Mange unge i udsatte boligområder har brug for håndholdt støtte til at klare sig igennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor er det oplagt at arbejde med mentorindsatser. Men det er en kunst at gennemføre en god mentorindsats. Mentorindsatser har størst mulighed for at påvirke unge i positiv retning, hvis de tilrettelægges efter fire overordnede retningslinjer.

Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse og risikerer at havne i kriminalitet. Relationsarbejdere i udsatte boligområder skaber et positivt forhold unge, som andre aktører kan have svært ved at nå, og hjælper dem i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Udsatte unge har faktisk fem gange større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, hvis de har en mentor. Tillid, vedholdenhed og engagement er blandt mentorernes vigtigste arbejdsredskaber.

Utrygheden er mere udbredt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Utrygheden skyldes bl.a. Unge, der hænger ud i grupper, kører på scooter og opfører sig truende over for andre beboere. Faktisk er hele 26 % af beboerne i de udsatte boligområder utrygge ved at færdes alene i mørke i deres boligområde sammenlignet med 16 % i andre danske byområder.  Det viser en ny undersøgelse fra center for boligsocial udvikling (cfbu), hvor trygheden i udsatte boligområder sammenlignes med andre byområder.

Hærværk, skrald og mangelfuld gadebelysning er blandt kilderne til utryghed i udsatte boligområder. Tryghedsvandringer kan være med til at løse problemet, og har de senere år vundet stor udbredelse. Svenskerne gør det allerede i stort omfang, og nu har tryghedsvandringer også vundet indpas i Danmark. Tryghedsvandringer kan skabe tryggere boligområder, og Center for Boligsocial Udvikling har fundet opskriften på den succesfulde tryghedsvandring.

Selvom Danmark er i top fem over de tryggeste lande i verden, er der udbredt utryghed blandt beboerne i Danmarks udsatte boligområder. Denne utryghed skyldes bl.a. hærværk og utryghedsskabende adfærd, og i mindre grad egentlig kriminalitet. CFBU har kortlagt kilderne til utryghed og udpeger indsatser, der kan bekæmpe utryghed i landets udsatte boligområder. 

Børn og unge fra udsatte boligområder får markant lavere karakterer og har lavere uddannelsesfrekvens end deres jævnaldrende i resten af Danmark.

Til gengæld har de stor gavn af de boligsociale lektiecaféer. Lektiecaféerne fungerer som en ramme, hvor de unge kan motiveres og få ro og hjælp til at lave deres lektier.

Fritidsjob kan være med til at give et løft til unge i udsatte boligområder og bidrage til at bryde den sociale arv. Blot 24 pct. af de unge i udsatte boligområder har et fritidsjob, hvilket er halvt så mange som på landsplan.

Og det er et problem, fordi fritidsjob har væsentlig betydning for de unges uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens senere i livet. Det indikerer en ny undersøgelse fra CFBU, hvor sammenhængen mellem fritidsjob og senere uddannelse og beskæftigelse for unge i udsatte boligområder analyseres.