Hvordan påvirker søvn os og hvilken betydning kan det have i samarbejdet med de unge? Hvordan kan vi understøtte gode søvnmønstre og hvor langt skal man gå? Det er nogle af de spørgsmål, vi tager fat på, når vi mødes i det faglige fællesskab om startboliger i Aabenraa d. 19. marts

Resumé

Inden vi mødtes, havde vi varmet op med en podcast om søvn - se link i materialeboksen.

Vi startede mødet med den vanlige runde, hvor vi hver især præsenterede, hvad man er optaget af. Her blev det bl.a. nævnt forsøg med at have unge i praktik i driften i boligorganisationen, øget interesse for startboligen, de unge flytter ”før” tid (positivt), ny kønsfordeling hvor der flere unge kvinder end mænd og øget fokus på efterværn.

Hvordan påvirker søvn os?

Derefter bød vi velkommen til søvncoach Anette Anker fra Aabenraa Kommune, der gav os indsigter i, hvordan søvn påvirker os og ikke mindst hvilke processer i krop og hjerne, der bliver nedprioriteret, hvis man ikke får tilstrækkelig og effektiv søvn. Derudover blev det italesat, hvilken påvirkning lys har på vores hjerne. Melatonin er et hormon, der produceres af en lille kirtel i hjernen, og styrer vores søvn og døgnrytme. Når vi udsættes for lys, sænkes produktionen og vi føler derfor ikke træthed. Der går et stykke tid efter, at man er blevet påvirket af lys før produktionen stiger, og man, som følge deraf, føler træthed. Så når man sidder med hovedet i skærmen, bliver man narret til at tro, at det er dag og derfor ikke føler behov for søvn.

Hvordan motiverer man til gode søvnmønstre?

Efter Anettes oplæg smeltede dagsordenen lidt sammen og vi tog en længere drøftelse af, hvordan søvnudfordringerne kommer til syne blandt de unge, og hvordan man kan arbejde med det. Blandt de oplevede udfordringer fra jer kom følgende frem:

• Flere unge har svært ved at komme op - selv med morgenvækninger
• De er trætte og har svært ved at få en døgnrytme, der matcher resten af samfundet.
• Hønen og ægget ift. at man skal have noget at stå op til, før man kan motiveres til at gå i seng og samtidigt kan det være svært at få noget at stå op til, hvis man ikke får sin søvn.
• Flere unges sociale liv er online og på skæve tidspunkter af døgnet
  

Der hvor man oplever noget, der kan motivere til gode søvnmønstre:

• Når de unge snakker om det sammen og en anden ung fx har ændret sin rytme og dermed oplevet en positiv forandring.
• Når de unge selv tager initiativ til forandringen.
• Når de unge lykkedes med at komme afsted, så oplever de også naturlig træthed om aftenen.
  

Vi kom også kort ind på en snak omkring hvordan diagnoser spiller ind, og kan være med til at gøre det sværere at arbejde med søvn. Der var nysgerrighed på at tale mere om det på fremtidige møder – både ift. kendskab men også hvilken tilgang man har i arbejdet ift. hvor stor en betydning man tillægger diagnoser i mødet med de unge.

Efter frokosten gik vi en tur gennem byen og besøgte boligafdelingen, hvor startboligerne er placeret. Her var vi så heldige, at en af beboerne (der i øvrigt er startbolig-ambassadør) fortalte om, hvordan han har udfordringer med søvn og hvorfor det kan være svært at fastholde en rytme, og hvordan man periodisk kan få nogle dyk, der kan gøre det svært at leve op til de krav, der kan være forbundet med et arbejde eller uddannelse.