Hvordan kan en fritidsjobindsats se ud i en kommune og hvordan hænger den sammen med de øvrige kommunale indsatser? Det og meget mere tog vi fat på, da mødtes Høje Taastrup Rådhus til netværksmøde om fritidsjob set fra et kommunalt perspektiv.

Først en stor tak til Allan, Mathias og Søren for at invitere ind i det kommunale maskinrum, hvor den flotte byrådssal dannede rammerne for dagen. Vi kom helt tæt på hvordan de arbejder med unge, virksomheder og på de interne linjer ift. at skabe rammerne for, at alle unge får muligheden for at gå egne veje – både gennem kendskab til erhvervslivet og sig selv.

Vi startede dagen med at få et overblik over Unge- og Uddannelsescenteret i Høje Taastrup Kommune – herunder hvordan de har muligheden for at se bredt på de unge, da rummer mange fagområder i centeret. Det bliver der mere af lige om lidt, da de ser frem til at blive lagt sammen med Familie- og Dagtilbudscenteret, hvorfor de får 950 nye kollegaer.

Efterfølgende fik vi præsenteret en række projekter i Unge- og Uddannelsescenteret, der relaterer sig til fritidsjob:
Jeg har nedenfor tilføjet mine noter fra dagen, men jeg klart anbefale at tage et kig på Allan og Mathias’ slides for mere information om indsatserne.

Fritidsjobworkshop

Synlighed er afgørende, og information skal placeres dér, hvor de unge allerede opholder sig – fx i ungdomsskoler, klubber og kulturtilbud – og formidles af voksne, der kender dem. Tilbuddet skal være uforpligtende og let at deltage i, da mange af de unge ikke planlægger i forvejen. En uformel ramme og små tiltag kan gøre det nemmere at møde op, og det skal stå tydeligt, at det er et tilbud for alle.

Juniormesterlære

Der er aktuelt 16 unge i forløbet, som giver mulighed for at afprøve konkrete fag i praksis og få erfaringer med arbejds- og uddannelsesretninger i virkelighedsnære sammenhænge.

PBL – Projektbaseret læring

Forløbene planlægges i samarbejde med undervisere og tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra det virkelige liv, bl.a. gennem virksomhedsbesøg. De afsluttes med en præsentation af arbejdet og anerkendelse i form af fx diplom. Formen skal styrke motivation og give de unge erfaring med praksisnære opgaver. Projektarbejde indgår som en årlig del af skolernes undervisning, hvor virksomheder bidrager aktivt. Eksempler inkluderer projekter som klimahåndværker.

Erhvervsmentorer

Unge får mulighed for at møde en voksen med en konkret faglig baggrund. Mentorerne deltager frivilligt og repræsenterer en bred vifte af uddannelser. Forløbet består typisk af et opstartsmøde, et møde mellem mentor og ung, samt en afslutning. Mange mentorer rekrutteres fra eksisterende samarbejdsrelationer, og en vigtig pointe er, at de møder de unge som sig selv og ikke i en pædagogisk rolle. Der arbejdes på at udbrede ordningen til FGU.

MFUST - Mange fag under samme tag

Så unge på ét oplyst, fagstøttet og velovervejet grundlag kan udstikke retningen mod selvvalgt uddannelse og arbejdsmarkedet. Der er 3 faser i et forløb, hvor den unge lærer sig selv gennem et profilværktøj, er undersøgende muligheder og beslutter en konkret retning – og endeligt en virksomhedsdag.

Virksomhedsbesøg

Efterfølgende fik vi besøg af to virksomheder, der har erfaringer med at ansætte unge eller er en del af virksomhedssamarbejdet med Høje Taastrupe Kommune. Her blev det fremhævet at et godt virksomhedsbesøg bygger på en positiv og imødekommende tilgang, hvor tonen er anerkendende, og rammerne er trygge for de unge. Det er vigtigt at gøre deltagelsen så enkel som muligt for virksomhederne og være opmærksom på eventuelle særlige hensyn hos de unge. Samtidig skal der være plads til fleksibilitet – både i form af at kunne tage en pause uden dårlig samvittighed og ved at kunne tilpasse eller afkorte besøget, hvis virksomheden har travlt. Respekt for tid, situation og relation er afgørende for et godt samarbejde.

Afsluttende havde vi en gruppedrøftelse hvor I drøftede hvad I hver især havde af fokus i jeres indsats, hvem i primært samarbejder med og hvem der kunne være potentiale i at samarbejde mere med.