Skabelon
Tilbudsbeskrivelse - Parat til Job og Uddannelse 30+
Motiviation
Kvinder – særligt etniske minoritetskvinder – har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd. Med dette tilbud samler vi kvinderne, da der er en række fælles erfaringer og udfordringer, som giver mening at tage i plenum. Derudover arbejder vi ligeledes individuelt med kvinderne med fokus på deres unikke barrierer og ressourcer for at indgå i arbejdsstyrken
Målgruppe
Målgruppen er kvinder på 30+ som bor i almennyttigt boligbyggeri*, og som ikke er i gang med ordinært job eller har en uddannelse.
Den kvindelige beboer har aldrig fået fodfæste på arbejdsmarkedet og har måske aldrig fået færdiggjort en ungdoms- eller videregående uddannelse. Kvinderne kan være ægtefælleforsørgede eller være aktivitetsparate. Kvinden kan eksempelvis have adskillige afbrudte praktikker og skoleforløb bag sig, personlige udfordringer, udfordringer omkring deres børn, diagnoser eller andet, som der skal tages hånd om sideløbende.
Parat til Job evt. uddannelse kan tilbyde tæt opfølgning med kvinden og sammen med rådgiver lave løbende justeringer ift. kvindens individuelle behov og udvikling i forløbet. Forløbet har ikke en start- eller slutdato og kvinden har mulighed for at blive indtil en evt. afklaring og så længe der er behov og mulighed for udvikling.
Kvinderne kan være i gang med et andet tilbud samtidig med at de deltager i dette tilbud. Det kan også foregå som en virksomhedspraktik i Bo Trivsel sideløbende med deltagelse i forløbet.
Leverandør og mødested
Bo Trivsel. Hybenvej 8. Hver torsdag kl. 9-14/15 Herudover eventuel praktik.
Formål med tilbuddet
Formålet med indsatsen er at understøtte, udvikle og afklare den enkelte kvinde for at øge forudsætningerne for at starte i uddannelse, job eller anden forberedende aktivitet. Dette gøres ved at støtte og følge kvinden tæt og i samarbejde med rådgiver tage hånd om de individuelle og forskelligartede udfordringer, der måtte stå i vejen for kvindens fortsatte positive udvikling. Der er opmærksomhed på alle faktorer i kvindens liv, der gør det vanskeligt umiddelbart at påbegynde job eller evt. uddannelse.
Derudover er der fokus på job- og evt. studieforberedende aktiviteter såsom struktur i hverdagen, stabilitet, meningsfuld hverdag og at bryde social isolation og opøve sociale færdigheder.
Der udarbejdes beskrivelser af kvinden ved forespørgsel, som kan indgå i sagsbehandlingen.
Indsatsmål:
Øge kvindernes forudsætninger for at kunne påbegynde job, uddannelse eller forberedende aktiviteter såsom fx praktik.
Indhold
Fast indhold
- Fælles måltid.
- Fysisk aktivitet som ex yoga, pilates, gåtur, træning af kroppen.
- Introduktion til motionscenter i Hallen Sundparken (mulighed for vejledning i centret en gang om ugen)
- Madlavning, indkøb, sundhed.
- Relevant tema/undervisning efter måltid. Eksempelvis:
- Sprogtræning
- Virksomhedskultur - hvordan er dansk arbejdskultur?
- Hvordan er man på arbejde
- Hvordan italesætter man sig selv
- Studiejob
- Hvornår har man brug for skånehensyn på ens arbejdsplads og hvornår er en lidelse, noget man “bare” må leve med
- Arbejdsidentitet på trods af skavanker (stress, depression, smerter mm)
- Kreative aktiviteter herunder strikning, syning, havearbejde, f.eks. praktiske ting som at kunne male vægge, vinduer og møbler mv.
Øvrig aktivitet
- Samtaler med vejleder/rådgiver
- Hjælp til aktuelle gøremål
- Snusepraktik
- Studievejledning
- Besøg på uddannelsesinstitutioner, møder med studievejledere
- Virksomhedsbesøg
- Hjælp til CV og ansøgning
- Praktik i Bo Trivsel eller hos samarbejdspartnere
- Opfølgning i ekstern praktik
- Vikarjobs
- Frivilligt arbejde herunder foreningsarbejde
Er der udlagt myndighedsansvar? Nej
Visitation
Den kvindelige beboer visiteres pr. sikkermail eller mundtligt (persondata slettet)
Afslutning af tilbud
Tilbuddet afrundes med en afsluttende samtale ml. Botrivsel, Rådgiver og den kvindelige beboer.
Varighed, omfang og pris
Ingen tidsbegrænsning, gratis for beboere i almen boligforening
Praktiske detaljer
12 pladser. Løbende optag.
Opstart
Der afholdes en opstartssamtale med Rådgiver, Mette og den kvindelige beboer
Fremmøde
Tilbuddet er et tæt håndholdt forløb, hvor der arbejdes målrettet med stabilt fremmøde. Rådgiver har løbende kontakt med den kvindelige beboer og med Bo Trivsel. På den måde er alle hele tiden velinformerede om og engagerede i forløbets gang.
Ansvarlig for tilbud - kontaktperson
Bo Trivsel (Persondata slettet)
Ansvarlig for tilbudsbeskrivelse
-
* Horsens har 8 almene boligselskaber med boliger i de fleste områder af byen, særligt centreret omkring østbyen (Hybenvej, Kollegievænget, Beringsvænget, Flintebakken) og sydbyen (Axelborg, Sønderbro, Mimersgade), Centrum (Trianglen, Lilly Gyldenkilde torv, Beringsplads, Kongensgade, Havnen). De 8 boligselskaber er: AAB/Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens, Andelsboligforeningen Beringsgaard (administreres af BoligHorsens), Andelsboligforeningen Odinsgaard, Domea, Horsens Andelsboligforening af 1954 (administreres af BoligHorsens), Horsens Sociale Boligselskab (administreres af Bolig Data), Lejerbo, Midtjysk boligselskab. Borger ved som regel selv, om de bor i boligforening.