Referat
Beskæftigelsesindsatser: Netværksmøde d. 16/6-2021, Online
Tak for endnu et godt møde ved skærmen – skønt engagement!
Hermed en opsamling fra netværksmødet d. 16. juni på Teams:
Først havde vi lige lidt programændringer (se vedhæftet program), hvilket betød at Ida Nørbygaard startede formiddagen med en gennemgang af Odense Kommunes beskæftigelsesindsatser målrettet aktivitetsparate i de udsatte boligområder – herunder vigtigheden af kombination af indsatser, monitering af boligområderne, konkrete eksempler og afslutningsvis nogle anbefalinger til et velfungerende samarbejde.
Derefter delte vi erfaringer i mindre grupper omkring arbejdet med de aktivitetsparate, hvor der bl.a. blev nævnt jobforberedende indsatser som sprogkurser og viden om kommunale procedurer som nogle gode greb i arbejdet. Fokus på sundhed var også et godt bud på en indgang til beboernes liv og dermed også et skridt på vejen mod beskæftigelse.