Man er gennem de senere år i de boligsociale indsatser i højere grad lykkedes med at løfte børn og unge med etnisk herkomst fra MENAPT-lande end de øvrige børn og unge i de udsatte boligområder. Hvordan ser det ud ift. de etnisk danske voksne? Tegner der sig lignende mønstre? Hvordan sikrer vi, at vi også når de udsatte etnisk danske familier? 

En kæmpe tak til Barikan, Rikke og Benthe for at tilrettelægge en god dag på solsiden - Nørresundby!

Dagens fokus var på de etnisk danske familier i de udsatte boligområder og hvorvidt det er en målgruppe vi måske bør have et skærpet fokus på.

Etniske danske udenfor arbejdsmarkedet – Hvordan kan vi styrke kontakten?

Vi startede dagen med at høre, hvilke erfaringer og tanker man har gjort sig i den boligsociale helhedsplan i Løvvangen ift. de etnisk danske beboere. De har generelt svært ved at komme i kontakt med de etnisk danske i alderen 18-30 (ca), der er langt fra arbejdsmarkedet. De har forsøgt sig med at handle på nogle af de tilkendegivelser, de har fået fra de etnisk danske beboere, der har kunne føle sig ved siden af ved arrangementer – det kunne fx være sprogfællesskaber (grupperinger ved arrangementer, der snakker andet sprog end dansk) eller fravær madhensyn ift. religiøse overbevisninger v. udvalgte arrangementer. Det har haft begrænset effekt, men har givet anledning til en række refleksioner – fx hvilke barrierer kan der være i spil for de enkelte beboere? Hvordan kan vi være mere opmærksom på dialog med samarbejdspartnere?  

Hvad ved vi om etniske danske familier og voksnes vej til arbejdsmarkedet?
Vi fik besøg på skærmen af projektchef Gunvor Christensen, Vive, der præsenterede hendes indsigter ift. hvad der fx kan spænde ben vejen til arbejdsmarkedet og hvordan det går med beskæftigelse og erfaringer med kapacitetsopbygning af borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet. Den korte udgave er at det gennemsnitligt går i den rigtige retning, men at der er unge i 20’erne, der har et behov for at blive grebet for at bryde kæden fra NEET til restgruppen. Derudover ses der en høj kompleksitet i gruppen af borgere, der skal bringes tættere på arbejdsmarkedet – det er sociale faktorer der spiller ind, hvilket gør sig gældende ligegyldigt oprindelse.

Hvad kan vi gøre for anderledes for at komme tættere på?

Vi drøftede forskellige temaer i arbejdet med at skabe et bedre samarbejde med de etnisk danske udenfor arbejdsmarkedet:

Tema 1

Kommunikation om eksisterende indsatser
- Italesætter vi noget, der kunne give anledning til, at den etnisk danske ikke føler sig talt til?

• Gennemsigtighed omkring det man laver
• Tale ud fra virkelysten hos beboerne
• Tænke mindre i ”at få nogen med” men mere i at række ud og selv deltage, hvor de er i forvejen

Tema 2

Samarbejde med øvrige aktører, der arbejder med etnisk danske
- Hvor kan der være gode indgange?

• Afdelingsbestyrelse
• Nordic Pas – Et koncept der arbejder med at klæde virksomheder på til at tage ansvar for beboere i udsatte positioner og sikre de bliver taget godt imod i virksomheden
• Foreningslivet, daginstitutioner og skoler – Her kan man møde familierne
• Sociale organisationer:
  Tuba, Reden, Ventilen, Headspace
• Lokale kirker
• Virksomheder med stor bevidsthed om socialt ansvar

Tema 3

Tilpasning af eksisterende indsatser
- Hvordan kan man justere indsatsen, så den rammer etnisk danske?

• Italesætte at man godt kan deltage i noget uden, at man bliver valgt til en opgave.
• Tænke indholdet, så det baserer sig på interesse og med mulighed for at skabe fællesskab. Mødet og det at komme ud ad døren kan være første skridt
• Tænke trivsel frem for beskæftigelse – udvide boblen som beboerne kan sidde i fremfor at briste den
• Definere hvad den boligsociale beskæftigelsesindsats er – vi er ikke jobcenteret, men italesætte hvad vi så kan