Fritidsjob
Webinar: Fritidsjob og partnerskaber
Gik du glip af webinaret Fritidsjob og partnerskaber? Her kan du se eller gense webinaret om fritidsjob og partnerskaber, der blev afholdt d. 24. august 2022 i KLs studie.
Barrierer og potentialer
Boligsocialnet har på initiativ fra det faglige fællesskab om fritidsjobindsatser strikket et webinar sammen, hvor der sættes fokus på de barrierer, der opleves i fritidsjobindsatserne - og ikke mindst de uforløste potentialer, der samtidig er derude!
På webinaret Fritidsjob & partnerskaber blev det slået fast at vidensdeling, partnerskaber og samarbejde på tværs af aktører er bærende elementer i tilvejebringelsen af robuste fritidsjobindsatser. Der blev bl.a. sat fokus på de mange bundlinjer som fritidsjobindsatser har indvirkning på - hvorfor det også er vigtigt at se helhedsorienteret på indsatserne og indtænke dem i flere fagområder – selvfølgelig i samspil med de civilsamfundsaktører og boligsociale indsatser, der allerede opererer derude.