Byudvikling & bystrategi

Der er mange gode grunde til at få beboerne på banen, når almene boligområder skal gennemgå store fysiske forandringer. Beboerne kan bidrage med vigtig viden, lokal opbakning og ikke mindst demokratisk værdi og legitimitet. Men samtidig er det en stor udfordring at sikre en god beboerinddragelse, hvor beboerne er aktive og bliver hørt. Det gælder ikke mindst i byudviklingsprojekter, hvor almene boligområder skal forvandles til blandede bydele, der appellerer til nye typer af tilflyttere udefra.

Den blandede by fylder stadig mere på den politiske dagsorden. Byen skal være mangfoldig, og vi skal kunne mødes på tværs af socioøkonomiske skel fremfor at rykke sammen i bestemte boligområder med nogle, der ligner os selv. Målet er at opnå blandede byer og boligområder, hvor beboere fra forskellige boligtyper – almene, andels- såvel som private boliger – kan trives i det samme boligområde med et velfungerende hverdagsliv. 

Der foregår i disse år en historisk stor genhusningsindsats fra omdannelsesområderne på baggrund af Parallelsamfundsaftalen fra 2018.  Mange af de berørte beboere skal genhuses permanent, og en del skal fraflytte deres boligområde, som hidtil har dannet ramme om deres hverdag. 

I mange af landets udsatte boligområder står man i dag over for en presserende opgave med at genhuse beboere, som følge af regeringens strategi fra 2018 for at modvirke parallelsamfund. I de 17 områder, der enten er eller har været på Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over ’omdannelsesområder’, skal der arbejdes på at ændre beboersammensætningen radikalt. Her er der et politisk krav om, at der opnås en blandet beboersammensætning i boligområderne med maksimalt 40% familieboliger. Kravet om en blandet beboersammensætning indebærer en historisk stor genhusningsopgave for boligorganisationerne frem til 2030.

Hvordan kan man som professionel arbejde målrettet med at understøtte beboerinitiativer og frivillighed? Hvis man vil tænke forankring ind fra start, hvilken betydning har det så for måden man arbejder? Det var nogle af de spørgsmål vi tog op, da vi var til netværksmøde i Albertslund.

Rundt omkring i landets udsatte boligområder forener socialøkonomiske virksomheder social værdiskabelse og kommerciel forretningsdrift. De løfter både den enkelte beboer og det udsatte boligområde som helhed ved at ansætte beboere, der har særlige barrierer for at komme i job og ved at tilføre nyt erhvervs- og byliv til boligområderne.

Hvordan kan beslutningstagere i større fysiske omdannelser tænke det kommende sociale liv ind allerede i de tidlige faser af omdannelsen, hvor mange af de fysiske rammer bliver lagt for det fremtidige hverdagsliv?

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Internationale erfaringer viser dog, at det ikke er nogen nem opgave at sikre et velfungerende hverdagsliv, når omdannelserne er færdige, og beboersammensætningen er ændret.

Vil I gerne arbejde med jeres boligsociale bestyrelse og få endnu mere ud af det fælles arbejde? På bestyrelsesseminaret arbejdes der med at styrke den fælles entydige ledelse af den boligsociale indsats og få blik for nye potentialer som bestyrelse.

Sæt fokus på prioritering af arbejdet i en boligsocial bestyrelse eller styre-/følgegruppe med et dialogværktøj. Er bestyrelsen en stærk strategisk platform? Eller kan de strategiske potentialer udnyttes endnu bedre? Værktøjet danner grundlag for dialog og fælles prioritering af tid og ressourcer.

Tiden skal bruges effektivt, når den boligsociale bestyrelse eller styregruppe er samlet. Her er forberedelse af møderne et vigtigt element, så du sikrer at den sparsomme mødetid skaber størst mulig værdi. Her kan du finde links til en række temaer, modeller og skabeloner, som du frit kan bruge.

Hvordan kan den boligsociale indsats fremme medborgerskab, sammenhængskraft og social integration i landets udsatte boligområder? Denne udgivelse præsenterer metoder og aktiviteter, som kan understøtte beboernes deltagelse i mangfoldige fællesskaber, øge samfundsforståelsen og fremme oplevelsen af at høre til lokalt og i det danske samfund.

Beboere i udsatte boligområder deltager i mindre grad i samfundets fællesskaber end resten af befolkningen – ikke nødvendigvis på grund af manglende lyst, men fordi der er en række barrierer, som hæmmer deres muligheder for at deltage aktivt, blive hørt og tilegne sig indflydelse i samfundets fællesskaber. Det gælder både i frivillige foreninger, i fritidslivet, på arbejdsmarkedet, i uddannelsesinstitutioner og ved valg og folkeafstemninger.

Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder og omdannelserne har derfor en markant indvirkning på de nuværende beboeres liv i boligområderne. Mange er i risiko for at få opsagt deres lejemål, sociale mødesteder og fællesarealer skal omdannes og beboerne skal igennem flere år leve i et boligområde under ombygning.

Denne rapport sætter fokus på, hvordan beslutningstagere i større fysiske omdannelser kan tage hensyn til de nuværende beboere inden for de givne politiske rammer, der er sat for at nå målet om en ønsket udvikling af området – og hvordan beboernes viden om hverdagslivet i boligområderne også kan være med til at kvalificere udviklingen i boligområdet.

I 2018 præsenterede Regeringen parallelsamfundspakken ”Ét Danmark uden parallelsamfund”, der skulle bekæmpe parallelsamfund. Begrundelsen var bl.a. at for mange etniske minoritetsborgere i Danmark lever isoleret fra det danske samfund, og fra danske normer og værdier. Et centralt greb i pakken var at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. i 15 ”hårde ghettoområder”. Ideen var, at flere private boliger ville tiltrække økonomisk og socialt ressourcestærke beboere, og at dette vil medvirke til at afhjælpe områdernes sociale problemer.

Flere af landets udsatte boligområder er under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Mange steder er boligorganisationer og kommuner derfor begyndt at udvikle områdernes særlige karakter og identitet, så de i højere grad henvender sig til nye beboergrupper og deres livsstile.

I mange områder er det målsætningen at skabe en stærk identitet som et attraktivt område, men det er en ny opgave for mange af disse aktører at gennemføre så omfattende omdannelser, og der efterspørges derfor mere viden på området. I denne rapport sættes fokus på, hvordan et strategisk arbejde med stedsidentitet kan hjælpe boligområderne på vej mod et ønsket socialt mix.

I de seneste år har kommuner og boligorganisationer arbejdet for at skabe mere blandede boligområder, hvor mennesker kan mødes på tværs af sociale skel og matrikelgrænser. Parallelsamfundsaftalen fra 2018 har medført et markant fokus på nedrivning, frasalg af familieboliger og en omfattende ændring af beboersammensætningen. I den sammenhæng er behovet vokset for at indtænke lokalsamfundet i omdannelsen af landets udsatte boligområder.

CFBU’s nye udgivelse inspirerer til, hvordan beboere, boligsociale helhedsplaner, kommuner og boligorganisationer kan samarbejde om at udvikle nye og stærke fællesskaber. Rapporten bygger på indsigter og erfaringer fra tre udsatte boligområder i København, Varde og Odense.

Hvordan forbinder man landets udsatte boligområder bedre med de omkringliggende byområder? Det er der i disse år stort fokus på. Ét greb kan være etablering af nye attraktive faciliteter og relevante aktiviteter i de udsatte boligområder, som kan tiltrække brugere fra lokalområdet og resten af byen til boligområderne.

Hvilken betydning kan et medborgercenter have for tværgående samarbejde i en bydel med et udsat boligområde? Det undersøges i CFBU’s fjerde og sidste rapport i en serie om medborgercentre og områdebaseret samarbejde.

Flere kommuner rundt omkring i landet er i løbet af de seneste ti år gået i gang med større, fysiske omdannelsesprocesser af deres udsatte boligområder, som fx Gellerupparken, Aalborg Øst, Vollsmose, Tingbjerg, Mjølnerparken, Taastrupgaard og Urbanplanen. Med parallelsamfundsaftalen, der i 2018 blev indgået mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, sættes der yderligere skub i løsningstiltag, der fokuserer på fysiske omdannelser, blandede ejerformer og en grundlæggende ændring af beboersammensætningen i de udsatte områder.

For dig som arbejder med at understøtte den positive udvikling og sammenhængskraften i almene boligområder og bydele.

CFBU har samlet en række forslag til, hvordan boligorganisationer og kommuner kan få beboere med job og uddannelse til at blive boende i længere tid i udsatte boligområder. Undersøgelsen bygger på interviews med beboere og boligorganisationer og kommer med anbefalinger på baggrund af udfordringer med stor fraflytning blandt ressourcestærke børnefamilier i landets udsatte boligområder.

Regeringen lægger med den nye parallelsamfundsaftale op til store fysiske omdannelser i de udsatte boligområder. Målet er bl.a. at øge andelen af ressourcestærke beboere i områderne. Et af midlerne kan være at få flere ressourcestærke børnefamilier til at blive boende i de udsatte boligområder. CFBU har i en denne rapport undersøgt de ressourcestærke børnefamiliers flytterationaler og viser, at bl.a. ønsket om have og at eje sin bolig er afgørende faktorer.

Andelen af sigtede i udsatte boligområder er dalet støt de seneste 10 år. Men faldet modsvarer ikke udviklingen i resten af landet. Det viser rapporten Bag om de faldende sigtelsesrater.

I rapporten Ressourcestærke beboere belyses flyttemønstrene blandt ressourcestærke i udsatte boligområder.

Analysen viser bl.a. at områderne har mange beboere på gennemtræk, og at de mest ressourcestærke også er mest tilbøjelige til at flytte fra områderne.

Naboambassadører, der systematisk at byder nye beboere velkommen, har styrket naboskabet i fem udsatte boligområder. Rapporten Naboambassadører viser, at indsatserne både gør tilflytterne gladere for at bo i deres boligområde og får dem til i stigende grad at deltage i fællesaktiviteter. Indsatsen kan dermed være med til at vende udviklingen i områder, hvor naboskabet har svære vilkår.

En bakketop i Hedehusene, der igennem mange år havde ligget ubrugt hen, blev i efteråret 2015 indtaget af eleverne fra den lokale folkeskole. Resultatet blev en legeplads udtænkt, planlagt og konstrueret af eleverne selv.

En analyse af trygheden og nabolagsproblemerne i 31 udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark.

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.

Unge i udsatte boligområder klarer sig markant dårligere til folkeskolens afgangseksamen end andre danske elever, viser ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).

Rapporten peger på øget samarbejde mellem folkeskolerne og de boligsociale helhedsplaner, som en af nøglerne til at vende udviklingen.