Konfliktmægling
For dig, der arbejder med konfliktmægling i almene boligområder
Netværksmøder & temadage
Se alle arrangementer
Værd at vide om dette netværk
Ansatte i boligorganisationer, kommuner eller andre organisationer, som arbejder med konfliktmægling i almene boligområder.
Det forventes at man har en baggrund som konfliktmægler eller har lignende uddannelse, da der ofte tages udgangspunkt i principper og metoder fra disse. Hvis man er i tvivl er man velkommen til at kontakte Lyng.
Netværket mødes to til tre gange om året.
Du kan altid finde næste netværksmøde i toppen af denne side.
Hvor afholdes netværksmøderne?
Netværksmøderne afholdes typisk online og varer 2 timer.
Det er gratis at deltage i netværket og netværksmøderne.
Hvad er der fokus på i netværket?
Mange boligorganisationer oplever et stigende antal klager. Mægling mellem parterne kan være en konstruktiv metode til at løse konflikten, hvor konfliktmægleren faciliterer muligheden for at beboerne selv er med til at skabe løsninger og forhindre eskalering af konflikten.
I dette netværk er der fokus på sparring og erfaringsudveksling. Derfor er afsættet for møderne også typisk cases og dilemmaer fra gruppens medlemmer.
Hvilke emner kunne der typisk være på et netværksmøde?
Vi har gennem de seneste år belyst mulighed for mægling i egne rækker, nabokonflikter og ens rolle sp, mægler ansat i en boligorganisation
Du kan se alle referater fra netværksmøderne her
Hvordan planlægges netværksmøderne?
Netværksmøderne bliver altid planlagt og afholdt i et samarbejde mellem en vært (medlem af netværket) og en konsulent fra boligsocialt.
Programlægningen foregår online og det vil være tovholderen for netværket ved boligsocialnet, der inviterer til onlinemøderne. Til første møde skal man blot dukke op og vi tager en snak om, hvad man lokalt er optaget af. Vi medtager input fra netværkets deltagere i programlægningen og snakker os frem til et tema for mødet, der er relevant for netværket. Mødet varer ca en time.
Efterfølgende laver den boligsociale konsulent et groft udkast til en dagsorden, hvorefter vi enten har dialogen på mail eller teamsmøde - alt efter, hvad der er nemmest. Vi afstemmer samtidigt, hvor stor en rolle værtskabet ønsker at have på dagen ift. programmet.
Hvad kræver det at være vært for et netværksmøde?
Der er to primære opgaver forbundet med værtskabet - deltage i planlægningen og praktisk tovholder på mødedagen ved fysiske møder.
Planlægningen er beskrevet i punktet ovenfor.
Praktisk tovholder på mødedagen indebærer, at man sørger for forplejning og lokaler. Boligsocialnet betaler for forplejning, men det er værten der står for bestilling, opstilling, indkøb og afhentning.
Vi hjælpes ad med oprydning i løbet af dagen.
Boligsocialnet står desuden for tilmelding og opsamling på møderne.
CFBU: Potentialer i konfliktmægling – Erfaringer med konfliktmægling som løsningsform i almene boligområder
Kenneth er lige kommet hjem fra arbejde, tænder for sit musikanlæg, hvor musikken brager ud af de store højtalere. Under ham bor Yasmin, som lige har lagt sit ene barn til at sove. Yasmin tager sin kost og banker den op i loftet for at få Kenneth til at skrue ned. Episoden sker næsten hver eneste dag, og de to naboer taler ikke sammen, når de mødes ude i opgangen.
Publikationer om konfliktmægling
Find flere her
Tilmeld netværk
Skal du holdes opdateret på konfliktmægling i det boligsociale felt?
Så tilmeld dig vores gratis netværk om konfliktmægling!
Ved at tilmelde mig accepterer jeg at modtage e-mails om relevant indhold og arrangementer fra boligsocialnet ifm netværket.
Du kan til enhver tid afmelde disse meddelelser. For mere information, tjek vores privatlivspolitik.